Tag

Roser i haven

Få flere planter i haven

En drøm af roser

Lige nu er roserne i haven så fantastiske! Jeg er fuldstændig vild med roser må jeg indrømme. Det har jeg nok egentlig altid været. Jeg syntes de er ret nemme og hvis man vælger sorter der remonterer – det betyder at roserne blomstrer flere gange – så får man utrolig meget glæde af dem hele sommeren. Vi har over 45 forskellige sorter sidst jeg optalte dem. Ja, her er tætpakket og det er lige præcis som jeg kan li det!

Da vi havde åben have, spurgte rigtige mange af gæsterne til hvordan jeg får roserne til at stå så flotte. Jeg har faktisk ikke tænkt over jeg gør noget særligt. Men når jeg besøger andres haver, kan jeg godt se mange er plaget af diverse sygdomme og lus. Det ses på især bladene.

 

 

Jeg tog en vigtig beslutning dengang jeg valgte at få mange roser i haven. De bliver sprøjtet gennem sæsonen med Rosmat og Calypso middel. Dette middel er dog ved at blive udfaset og mon ikke der kommer nye bedre produkter på markedet som er mere øko-venlige. Jeg håber det inderligt! For jeg ved at jeg ville blive ked af at se på syge roser, – så vil jeg faktisk hellere undvære dem i haven. Min erfaring er nemlig at det er den eneste måde at holde roserne sunde. Det er det som fungerer for mig. Jeg ved godt der er mange gamle tricks med sæbevand og diverse andre måder. Men det fungerer ikke for mig.

Er der nogle af jer der har god erfaring med andre måder at holde roserne sunde og raske på, så smid meget gerne en kommentar. Vi skal jo dele vores viden, ik?

Jeg har gennem årene holdt fast på min måde at holde roser nogenlunde sunde. Jeg vil så gerne dele min erfaring med jer. I håb om at mange af jer måske tør at begive jer ud i at få flere roser i haven igen. Denne gang uden at miste gnisten.

 

Opskriften til at få sunde roser

 

  • Fjern syge blade når du ser dem på roserne.
    Husk at tilgive dig selv, når du ikke når at fjerne bladene inden hele rosen er plaget af sygdom.

 

  • Sprøjt med Calypso og Rosmat begge er fra firmaet Bayer Garden – dette er altså ikke en reklame, blot et råd. Følg anvisningerne på flaskerne. Husk det er bedst at sprøjte morgen eller aften, når der ikke er udsigt til fuld sol eller regn. Bemærk: Calypso er på vej ud af markedet, mon ikke der kommer bedre produkter som er øko-venlige. Vi er mange der håber!

 

  • Sprøjt efter cirka 4 uger igen.

 

  • Giv dig lov til at få erfaring med dine roser. Husk det er ikke en konkurrence, så nyd processen.

 

  • Husk at gøde roserne løbende. Sidste gang man skal gøde roserne er i august måned.

 

 

Tro mig når jeg skriver at du når at opleve opture og ikke mindst nedture med dine planter. Smil og tag det hele med!

I disse dage bruger vi meget tid på terrassen og ikke mindst i haven. Vi forsøger at skrue tempoet ned, for det er jo nu man kan det. Det er så skønt at være i Danmark, når sommeren er så dejlig som den er lige nu. Min favorit sted lige nu er på terrassen eller i orangeriet eller…

Ja, det er faktisk svært at vælge…

 

 

 

 

 

Få flere planter i haven

Sommer i haven

Annoncesamarbejde med FISKARS.

Jeg er helt høj efter at have tilbragt en hel dag i haven. Jeg knus-elsker denne årstid så meget, at huset ikke bliver brugt meget i disse dage. Vi elsker at tilbringe tid i haven og i naturen. Det giver så meget energi.

Lidt havearbejde blev det faktisk til. Igen!

En ny rose er gravet ned i et bed og mine afblomstrende roser er nippet af. Nye buketter er bundet og sat ind i huset – og så har jeg bare nydt lidt tid i haven alene.

Tiden går ligesom i stå, når man er i haven. Det er mærkeligt, at tid kan opleves så forskelligt. Det er totalt afstressende, når man går rundt i haven – det er som haven nærmest sluger en. Altså på den gode rolige måde.

 

 

Jeg har været så heldig at få en rose forærende af min barndomsveninde, fra de små klasser i folkeskolen. Det er utroligt rart at have kontakt med hende og jeg er overlykkelig for at hun kom forbi med en lækker “Helga” rose. Den glæder jeg mig til at nyde og hver gang den blomstrer vil jeg tænke på hende.

I kender det sikkert – de der planter som man får fra familie og venner betyder ekstra meget.

Jeg har en staudespade fra Fiskars, som ikke er så stor, den redder mig hver gang når jeg skal grave i bedene i højsæsonen. Jeg kan nemlig grave rosen ned med denne skovl, da den har et smalt hoved. På den måde kan man grave uden at ødelægge de omkringliggende stauder. Det er ret smart. For jeg er typen der altid finder nye planter og får nye ideer selv – selv om det er sommer.

Det er ikke smart at grave når først sommeren for alvor er igang – jeg ved det – men jeg har valgt at omfavne mine skøre ideer. Sådan er jeg åbenbart!

 

 

Maden smager nærmest bedre når man sidder udenfor og derfor spiser vi mange måltider derude. Vi elsker at bruge orangeriet på de kolde dage eller de skønne sommeraftener bruges på vores terrasse. Anders tænder ret ofte op i vores gasgrill, så vi kan nyde de sidste timer udenfor. Jeg elsker når aftenen falder på og lyset tændes i haven. Det er bare så hyggeligt.

Vi får tit lækre simple grøntsager og en ting jeg bar MÅ anbefale er Portobello svampe – dem er jeg altså utrolig vild med for tiden. De er faktisk nemme at tilberede, de skal bare have en skive gedeost ovenpå sig og lægges på grillen. Det er nemt og lækkert og så kan de toppes med friske krydderurter fra haven – hvis man ønsker det.

 

 

 

 

Når vi sidder i haven er det super nemt bare at smide gryder på bordet. Det er en dejlig afslappede stemning når vi spiser udenfor.

Jeg bryder mig normalt ikke om gryder på bordet, men jeg har fundet de her sorte gryder og pander fra Fiskars som er rigtig smukke. Så nu er det helt fint – de passer faktisk til nogle af mine sorte gamle lerfade!

Åh – sådan en skøn stille aften på terrassen kan man leve længe på.

 

 

 

 

Få flere planter i haven

Min lille hemmelighed…

Annoncesamarbejde med Pindstrup. Mange har spurgt mig i forbindelse med arrangementer i haven, hvordan jeg egentlig får mine roser til at trives. Jeg har ikke ligefrem tænkt det var noget særligt, måske er det?

Men jeg ved det virker for mig.

 

Opstart af roser

Mine roser bliver sat i rosenjord når de bliver plantet i haven. Jeg starter med at grave et 40 x 40 cm stort hul. Den opgravede jord blandes med rosenjorden i forholdet 1:1 og ligges derefter ned i hullet igen. Så er jeg klar til at sætte rosen i jorden.

Det er en rigtig god start for roserne.  Faktisk er der gødning i jorden til de første uger, så man behøver ikke at tænke på rosengødning den første tid. Det er smart!

Nå ja, en klassisk fejl – husk rosen skal graves ned i jorden så man ikke kan se podetstedet, helst 5- 10 cm under jordoverfladen. Jeg må erkende at de første år som haveejer (ja, det er omkring 20 år siden) fik jeg det ikke altid gjort. Det er rigtig vigtig, så hvis man vil have succes med sine nye roser skal der altså graves!

 

Forår og roser

Når foråret kommer lægger jeg ekstra rosenjord omkring mine roser, det plejer de nemlig at elske! Det er en rigtig god måde at lave jordforbedring på.

Rosenjorden er en medium-grov spaghnum blandet med ler, der holder på fugtigheden og næringsstoffer. Roser må jo ikke tørre ud, så derfor er det helt perfekt. Rosenjorden som jeg bruger i haven finder du lige HER.

 

Pindstrup har i øvrigt også en skøn krukkemuld – som er fantastisk i krukkerne på terrassen. Den har jeg tidligere skrevet om lige HER.

 

 

 

Lige nu ligger jeg smukke rosenhoveder i skåle med vand. Det giver god stemning i hele huset og minder mig om at roser i haven er “et must”. Mine to nyeste roser hedder Koko Loco og Zumba og de er HELT fantastiske.

Sommerstemningen er lige ved at ramme haven og jeg trækker stikket ud i nogle uger. Det er sundt og jeg glæder mig. Måske nye ideer opstår imens man ligger i liggestolen?

 

Rigtig god sommer til alle jer der læser med her på bloggen!

 

 

 

 

Få flere planter i haven

Roser i haven

Idag fik jeg talt alle mine roser i min have og til min overraskelse var der 32 forskellige slags sorter. Jeg har dog ikke nok roser, sådan er det vel med os rosen elskere? I år har jeg købt Claus Dalby, Astrid Lindgren og faktisk en del andre sorter.

Haven bugner med roser lige nu, og det er lige sådan jeg kan lide det.

Mariager_rosen

Mariager rosen fik jeg sidste år af en ældre dame og det er et skønt minde om mange gode stunder vi har haft sammen. Den er meget smuk.

New_dawn

Queen of sweden

rose

rose1

rose2

Jeg er vild med rosernes forskellige udtryk. Når man planter en del roser i sin have, kan man se den store forskel. Nogle blomstrer tidligt, andre sent osv. Skulle jeg vælge blandt dem alle er min favorit Queen of Sweden. Rosen er smuk uanset om det regner meget, eller er stærk sol. Den er stærk, sund og god til buketter.

Min hjemmeside giver mig desværre lidt udfordringer, da der har været en fejl i computersystemet. Nogle har derfor modtaget nyhedsbreve som er sendt ud via en fejl i systemet. Det undskylder jeg.

Jeg har på den baggrund været nødsaget til at fjerne mulighed for tilmelding af nyhedsbreve, da jeg ikke vil sende forkerte mails ud til Jer. Til jer der fortsat modtager nyhedsbreve, har i mulighed for at afmelde dem via nyhedsbrevet – hvis i ikke ønsker at modtage dem længere. Jeg undskylder mange gange.

Jeg er ikke computer nørd, men stor have nørd. Derfor volder teknikken nogle gange problemer. Jeg skriver på denne blog da jeg er vild med have, elsker at inspirerer andre til at tilbringe lidt mere tid ude i haven og jeg elsker også selv at blive inspireret. Jeg tjener ingen penge på at skrive, men gør det af lyst.

For eftertiden er det nemmest at følge mig via Instagram – Bloglovin – Google + eller bare taste min hjemmeside ind – så kommer jeg frem! På Instagram er jeg meget aktiv – så er i advaret…

Næste uge tager jeg op og overnatter i Haven i Hune ved Anne Just. Jeg glæder mig til at vise Jer billeder derfra af haven, det er stadigvæk et fantastisk inspirerende sted.

Jeg håber i får nogle dejlige sommerdage!