Den spiselige have, Orangeri, Tomater

Den spiselige have

 

Det er en super følelse af kunne producere sin egen mad, uanset om det er grøntsager, krydderurter eller egne æg. Hvis du ikke har prøvet det endnu så vil jeg anbefale dig at gå igang, bare en lille smule. Men pas på, for du bliver højst sandsynligt bidt af det.

Jeg har den seneste tid fået etableret min spiselige have, det som andre vil kalde køkkenhave. Lige nu kan jeg se det hele gro dag for dag og det er en god følelse.

Jeg har købt 12 pallerammer, som man kan købe i de fleste plantecentre og de er blevet til 4 højbede.  Det er en nem løsning, men engang imellem er det ikke nødvendigt at opfinde det hele selv. De kan opsættes meget hurtigt – og det er jo skønt! Det er en god ide at smide fiberdug over højbedene, det holder på varmen. Jeg har sat et rustent rionet over højbedene for at undgå at katte sætter sig i bedene og det holder dem væk.

I efteråret nåede jeg at sætte hvidløg, men resten af grøntsagerne og krydderurterne er sat indenfor den seneste måned. Rødbederne er fremdrevet i orangeriet til de havde en god størrelse, men de er nu kommet ud i højbedene.

Indgang til den spiselige have3

kartofler

I orangeriet har jeg efterhånden fået mange planter og udenfor står kartoflerne i spande af mærket “Potatopot”. Kartoflerne trives i solen og de er begyndt at komme op af jorden. Det er en utrolig nem måde at have kartofler i haven på.

den spiselige have

Engang imellem må man godt tage den nemme løsning, så salaten er købt i en bakke og er derfor hurtig fremme til at vi kan begynde at spise af den. Jeg har også sået salat i drivhuset men det er ikke langt nok fremme endnu.

Har du ikke et drivhus eller tid til at så det selv – er det en rigtig god løsning at købe disse bakker. Det handler bare om at komme lidt igang.