Den spiselige have
Det er en super følelse af kunne producere sin egen mad, uanset om det er grøntsager, krydderurter eller egne æg. Hvis du ikke har prøvet det endnu så vil jeg anbefale dig at gå igang, bare en lille smule. Men pas på, for du bliver højst sandsynligt bidt af det.
Jeg har den seneste tid fået etableret min spiselige have, det som andre vil kalde køkkenhave. Lige nu kan jeg se det hele gro dag for dag og det er en god følelse.
Jeg har købt 12 pallerammer, som man kan købe i de fleste plantecentre og de er blevet til 4 højbede. Det er en nem løsning, men engang imellem er det ikke nødvendigt at opfinde det hele selv. De kan opsættes meget hurtigt – og det er jo skønt! Det er en god ide at smide fiberdug over højbedene, det holder på varmen. Jeg har sat et rustent rionet over højbedene for at undgå at katte sætter sig i bedene og det holder dem væk.
I efteråret nåede jeg at sætte hvidløg, men resten af grøntsagerne og krydderurterne er sat indenfor den seneste måned. Rødbederne er fremdrevet i orangeriet til de havde en god størrelse, men de er nu kommet ud i højbedene.
I orangeriet har jeg efterhånden fået mange planter og udenfor står kartoflerne i spande af mærket “Potatopot”. Kartoflerne trives i solen og de er begyndt at komme op af jorden. Det er en utrolig nem måde at have kartofler i haven på.
Engang imellem må man godt tage den nemme løsning, så salaten er købt i en bakke og er derfor hurtig fremme til at vi kan begynde at spise af den. Jeg har også sået salat i drivhuset men det er ikke langt nok fremme endnu.
Har du ikke et drivhus eller tid til at så det selv – er det en rigtig god løsning at købe disse bakker. Det handler bare om at komme lidt igang.
Vilket stort och härligt växthus du har!!!
Mariana
Hej Mariana
Ja det er her jeg bruger meget tid hele året rundt. Tak for din søde kommentar.
Hilsen Maria
kæft.. hvor har i et superhyggeligt orangeri – de dybeste suk herfra…. jeg er dæl’me misundelig !!! – og ikke mindst er det dejligt at læse om jeres hjemmedyrkede grønsager og ikke mindst høns…. det er bare total i orden 🙂 🙂
Hej Tim
Tak for de søde ord. Jeg er så optaget af det at kunne dyrke haven og det har udviklet sig år for år. Det er skønt at kunne dele sin have med Jer andre. Tak fordi du læser med.
Hilsen Maria
Hej!
Tack för din kommentar hos mig. Nu kunde ju jag hitta till din fina blogg. Dig vill jag gärna följa!
Varma hälsningar
Maria
Hej Maria
Velkommen til, håber du finder lidt inspiration.
Hilsen Maria
Hvor ser det dejligt ud! Jeg vill gerne have mere spiseligt i haven, men det fungerer bare ikke i et fritidshus – andet end rabarber, bær og æbler. Jeg fortryder lidt at jeg ikke har forsøgt mig med nogle kartoffelspande…men mon ikke det er for sent i år?
Hilsen Henrik Havehjerne
Hej Henrik
Svaret er nej. Det er ikke for sent, men kartoffel høsten bliver senere. Hvis du kan leve med det, så skynd dig at ligge nogle kartofler i en æggebakke i vindueskarmen i en uges tid. Derefter ligger du 3 kartofler i spanden, sammen med jord – og venter. Vander og venter…. Jeg vil anbefale sorten Solist, som er en tidlig sort. Det er den jeg bruger selv. Held og lykke med det.
Hilsen Maria
Fin ide med rionet til højbedene. Har du købt dem i standard størrelsen i byggemarkedet? Hvordan ” klipper” du dem til, så de passer til højbedet? Det er vist første gang jeg læser din blog, men dunskal da på læselisten 🙂
Kirsten i Tønder
Hej Kirsten
Velkommen til bloggen. Jeg havde et rionet stående, som jeg fik min mand til at passe til med en vinkelsliber. Det var en hurtig løsning, som jeg siden har fundet ud af er rigtig praktisk. Vi har nemlig selv en kat, som jeg helst vil holde væk fra højbedene. Fiberdugen kan sættes i spænd under nettet, så det er vildt praktisk. Held og lykke med det – og tak for at du lagde en kommentar. Det er altid dejligt at høre fra folk der læser med.
Hilsen Maria
Hej Maria.Det er bare det smukkeste orangeri du har………….skønt sted at sidde og spise.
Og en køkkenhave vil jeg da slet ikke undvære.Her er den anlagt i højbede som vi udnytter het og aldeles.Og det med at købe små bakker grøntsager bruger jeg da også lidt.Har stor succes med blegsellerie og fennikel.
Rigtig god dag Knus Jette
Hej Jette
Fennikel er jeg vild med, så jeg må købe en bakke hvis jeg ikke har fået sået dem. Tak for indput! Det er så fantastisk at have en køkkenhave, eller det der er mindre – 3 krukker med krydderurter. Jeg ville ønske flere ville prøve at dyrke lidt spiseligt i haven, det smager 1000 gange bedre og er fri for diverse sprøjtning (nærmest gift, hvis du spørger mig).
Hilsen Maria
Hej Maria. Hvor er det dog skønt for jer, på plads i det nye hus og have. Vi kender jo orangeriet fra CD´s bog, og hvor fantastisk at det er faldet i hænderne på jer, og ikke nogen der bare ville sige, hmm væk med det. eller bare opbevaring af havemøbler. Tænker det er lidt af en arv, I har erhvervet jer, De gamle ejere har brugt tid og mange penge hvordan viderefører man sådan en have. Gør den til sin egen, men også med en værdig havehistorie. Det vil jeg glæde mig til at følge, og så må vi ses en gang, for jeg er da som mange andre også nysgerrig efter at se jeres nye paradis.
Venligst
Henrik
NB er ret så jaloux over jeres skønne orangeri, vores er sat på min 5-7 års standby.
Hej Henrik
Du er meget velkommen hvis du kommer til Nordjylland, og også udenfor åben have dagen. Bare skriv en mail til mig, så finder vi ud af det. Jeg kan godt forstå i har sat orangeriet på standby, da huset har krævet super kræfter af jer. Men i har noget at glæde jer til, for det giver enormt meget trivsel at have et orangeri. Men har i mon en spiselig have? Jeg kan forestille mig at i kunne have nogle lækre æbletræer i den gamle have?
Hilsen Maria
Hej Maria.
Jeg kan se, at du har valgt at sætte kartofel-spandene udenfor. Jeg har mine i uopvarmet drivhus, men ville da gerne frigøre pladsen til andre ting. Kan de klare at være ude nu – og måske møde lidt let nattefrost?
Kh. Bonnie
Hej Bonnie
Jeg ville lade dem stå i drivhuset et par uger endnu for at være sikker. Jeg ligger fiberdug over mine kartoffelspande som står ude, og nogle af dem sættes ind i drivhuset. Men har man et drivhus er det stadigvæk det bedste sted.Bare husk at give dem lidt vand, for i dagtimerne kan det godt blive varmt i drivhuset. Jeg glæder mig til de første små kartofler….
Hilsen Maria