Tag

Haverejser

Haverejser

Et døgn på refugium

Manner – jeg har glædet mig til at vise jer dette refugium jeg har overnattet på i Ribe. Jeg trængte sådan til et pusterum, så vi pakkede bilen og tog afsted. I Ribe ligger et skønt moderne refugium, der hedder Den Gamle Avlsgård. Jeg havde den der følelse af jeg bare måtte afprøve stedet. Kender i ikke det? Engang imellem er man draget af noget. Noget man bare MÅ opleve selv.

“Man stjæler ofte hinandens tid i stedet for at give hinanden tid” står der på Den Gamle Avlsgårds hjemmeside. Det er rigtigt – lad os give hinanden tid!

Jeg har faktisk overnattet på et refugium før, det var da jeg vandrede camino rutinen fra Frankrig til Santiago i Spanien. Det var mere primitivt – med sovesale, men det er dette refugium altså ikke. Langtfra!

 

 

Overalt på stedet fornemmede jeg en ro. Stedet er præget af en enkelthed i meget smukke rammer og er perfekt til folk som er stressramte, søger rekreation efter sygdom eller ønsker at skrive i rolige omgivelser. Eller bare som mig – der trængte til at hive stikket ud i et døgn.

En af de ting der fik mit hjerte til at slå hurtigere var deres store smukke orangeri. Der stod en brændeovnen som der var tændt op i og min kæreste fik da også en lur foran den på en liggestol. Imens smuttede jeg til en omgang massage som bragte mig i fuldstændigt ro. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået massage – det burde man gøre oftere!

Maden fortjener også en omtale, da den er 90-100% økologisk! Det har jeg ikke oplevet før. Det er de lækreste retter der bliver tryllet frem i restauranten af de skønneste råvarer. En virkelig god oplevelse.

 

 

Udenfor havde de en skøn køkkenhave og ved siden af var der en lækker hytte som man kunne sidde i. Man kan godt fornemme hvor lækker hytten må være om sommeren, ik? Det kunne være fantastisk at sidde her en sen sommeraften og se på stjerner!

 

 

Det er ikke sidste gang jeg overnatter på et moderne refugium. Det giver ro til at tænke klart – for der er jo så meget støj i hverdagen.

Vil du i øvrigt vide mere om det moderne refugium “Den Gamle Avlsgård” – så fandt jeg deres hjemmeside lige HER

Pssst – har du mon set jeg har en konkurrence på Instagram, med en skøn præmie til en værdi af 1.396 kr. Linket til konkurrencen finder du HER.

 

 

Haverejser, Inspiration

Chelsea Flower Show 2018

Jeg har været et smut forbi Chelsea Flowershow i London. Det var intet mindre end en fantastisk oplevelse! De skønne showhaver der var lavet til Flowershowet, gav eftertanke. Nogle af dem var geniale og andre var ikke lige i min smag. Men det var utrolig godt at få testet. Altså testet min smag!

Når noget falder i min smag, kan jeg mærke det. Helt ind under huden. Det er skønt – kender du den følelse? Man er ikke i tvivl, vel?

I får her nogle af mine favoritter fra Chelsea Flower Showet!

 

 

En af de mange showhaver som var fuldstændig fantastisk – var Urban Flow. Haven var designet af Tony Woods, som grundlagde “Garden Club London” i 2012. Jeg fik lov til at møde ham i hans showhave til en snak om storbyhaver, dyrkning af krydderurter og ikke mindst hvordan man dyrker grøntsager på en væg.

Tony formår at forene sit design, med det praktiske udendørsliv og det hele udleves på en lille plads. Han gør faktisk drømme til virkelighed i en lille have. Tænk at kunne stå og lave mad i sit udekøkken imens man kan plukke salat fra væggen. Hvad mere kan man næsten ønske sig?

Showhaven vandt en guld medalje for “Best Space To Grow Garden”.

 

 

 

 

 

En anden skøn showhave var Welcome to Yorkshire, designet af Mark Gregory. Showhaven vandt “People’s choice Best show Garden”. Det forstår man godt, når man stod og lyttede til det rislede vand fra bækken og kikkede på den landlig idyl.

Der var eventyrstemning over stedet!

 

 

 

 

Chelsea Flower show bød på mange showhaver og udstillinger med roser, lupiner, ja faktisk alt hvad man forbinder med et haverum. Det var muligt at blive forelsket i lækre møbler og faktisk også skønne haveredskaber til haven.

Nye sorter af roser og clematis blev vist frem. Hurra for dem – jeg har allerede et håb om at få fingere i nogle af dem!

Det var absolut en oplevelse.

 

 

 

 

 

 

Haverejser

Kul Kul Farm – et helt specielt sted!

Bali

Min ferie på Bali var fantastisk, for jeg fik nemlig arrangeret et besøg på Greenschool, se tidligere indlæg HER og efterfølgende på Kul Kul Farmen. Farmen ligger midt i junglen, godt tilvokset og i skjul. Jeg var fuldstændig blæst omkuld af stedet!

Mødet med den passioneret Maria som har opstartet farmen sammen med sin kæreste Orin var utrolig skønt. De har brugt de sidste 2 år på at bygge den op og har allerede gjort sig store erfaringer med køkkenhaven, dyrhold og det at bo midt ude på farmen. Maria er en person der brænder for at udleve denne drøm og det var utrolig smittende at opleve.

Farmen er baseret på Permakultur. Det er utrolig interessant da det betyder blandt andet mindst mulig belastning af miljøet, en udnyttelse af hvad der er af i nærmiljøet ( bambus), fokus på hvad der trives og områder skal have flere udnyttelsesmuligheder for bare at nævne nogle….

 

Nogle af de små forskelle jeg bemærkede da jeg kom til stedet var….

Såbakkerne er lavet af bambus og anvendelsesmulighederne i drivhusområdet er store. Man bruger de forskellige zoner i farmen til flere ting, dvs. under taget har man ikke kun små planter, men der undervises og bygges også ting af bambus.

Husene på farmen og hønsenes bur er lavet af bambus, da det er det der er i nærområdet. De små rugekasser af lavet af spande, som har været anvendt til noget andet før dette. Alt er kreativt udtænkt påtrods af det er af naturmaterialer fra nærområdet eller genbrugsmaterialer.

Farmen laver sin egen kompost ved hjælp af orme. Vi fik set hvordan de havde lavet det og det så faktisk ret nemt ud. På den måde har de god jord til deres køkkenhave.

Farmens grund er lejet, så om 10 år kan det være at stedet skal ryddes. Maria fortalte at det der var vigtigst for dem var at stedet skulle stå bedre end da de modtog det. Så det ikke er en belastning for miljøet. Det er utroligt STORT at opleve når nogle tænker kun på processen – nuet og ikke har fokus på at bygge noget op for at have det for evigt.

 

Dagen sluttede af på Bali manér, siddende på gulvet med god vegansk mad fra farmen og med godt selskab. Vi fik  udvekslet mange gode ideer og jeg tog hjem med et ønske at starte orme kompost op hjemme i haven. På den måde kan man lave sin egen gode jord, som tilskud til haven hvert år.

Hvis du kommer til Bali, så giv dig selv den oplevelse at besøge Kul Kul Farmen. Der er massere af kurser, hvor man skal bo på farmen og lære om permakulture og bambus.

Du kan læse mere HER  

 

Haverejser, Inspiration, Orangeri

Kolonihave med haverum

 

Vi havefolk trænger fortsat til at blive inspireret til at videreudvikle vores haver og haverum. Sne og kulde gør at man længtes ekstra meget til at se på noget grønt og frisk, på ens computer. Jeg ved der er mange der ligger haveplaner lige nu, imens der er koldt udenfor. Min kolonihave vil jeg dele med jer idag. Ideerne kan bruges i haven, uanset om man har et rækkehus, en villa eller et kolonihavehus.

Jeg har haft min kolonihave i 5 år, og har nydt at udvikle den. Min haveinteresse har vokset år for år. I sommeren 2015 besluttede vi at købe et hus med have, så trangen til at være i haven 24/7 blev opfyldt.

Kolonihaven skal snart sættes til salg, men jeg vil lige vise billeder fra sommer 2015 frem først…

pergola

 

I kolonihaven er der en pergola, den er lang og bred. Den giver haven karakter, og deler haven op i rum. Til højre er der en sti, der fører ind til et haverum. Her kan man sidde på en bænk og nyde haven. Til venstre er der et haverum med et par bede og græs. For enden af pergolaen ligger kolonihavehuset.

I kolonihaven er der også et væksthus, som er primært til at slappe af i.  Der er dog blevet dyrket tomater, chili og agurker og mange sommerblomster. Langs pergolaen er der sat rosen New Dawn og 2 slags klematis.

 

kolonihavepergola

kolonihavetomater
væksthus

Nogle hurtige fif til opbygning af haverum kan være:

 

  • Oplever du din have som en stor græsplæne, så begynd med at få den delt ind i rum. Hvis man får opsat en pergola, hegn eller et drivhus, giver den en rum fornemmelse, og det giver inspiration til at gå videre med andre haverum. Nogle gange ved man ikke hvor man skal starte, fordi det virker som en stor håbløs opgave.
  • Start hvor det giver mest mening, måske er det nemmest at starte i et hjørne af haven.
  • Tænk over hvilke formål haverummet skal have. Skal man sidde og slappe af, så skal man have noget skønt at kikke på. Eller skal man blot gå igennem området, så skal øjenene lede hen imod en oplevelse.

 

pergola

Min kolonihave ligger iøvrigt i Aalborg og skal sælges til foråret.

Det er en skøn proces at arbejde med haverum. Det tager tid og er en lang proces. Men det er en fantastisk oplevelse at følge udviklingen. Hvis du mangler inspiration til dit næste haveprojekt, så vil jeg anbefale dig at hoppe med over på Instagram. Her er havefolk generøse med at ligge inspirerende havebilleder op.

 

 

 

Haverejser

Inspiration til din have

Jeg syntes altid Januar måned er grå, kold og kedelig. Derfor er det så vigtig for mig, at jeg kan finde inspiration i bøger og på forskellige blogs til den nye havesæson. Her er skøn haveinspiration fra da jeg besøgte Eges have i Aalborg sommeren 2015. Hvis du læste med i 2015 på min gamle blog Den eksperimenterende have, så har du nok set billeder fra haven før. Men haven tåler gerne en gentagelse, da den er så inspirerende.

Haven ligger på en villavej i Aalborg, og den har en eventyrstemning over sig. Jeg blev inspireret og måske også en smule rystet, for tænk hvad man kan skabe i en have på en almindelig villavej. Ege og Bernd har sammen skabt noget fantastisk. Jeg blev simpelthen blæst omkuld af haven, da den er et kunstværk.

 

Inspiration i Eges have

Eges have drivhus

Eges have drivhus

Eges have

Eges haveHaven rummer hele 3 drivhuse, nogle høns, en pergola og mange andre elementer. Haven har gjort stort indtryk på mig.  Ejerne Ege og Bernd er nogle fantastiske havemennesker, som jeg var så heldig at møde i haven og over en kop kaffe. Haven holder åben have engang imellem, men ikke hvert år – så hold øje med deres hjemmeside.

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om denne skønne have, så se her

 

Haverejser, Inspiration

Urban Garden Center i Harlem

I Harlem ligger denne skønne plet, Urban Garden Center, som får de fleste til at blive nysgerrige. Det blev jeg selv, da jeg i nogen tid havde fulgt stedet på Instagram. Derfor besøgte jeg stedet for 10 dage siden da jeg var på storbyferie i New York. Placeringen af planteskolen er yderst utraditionel, da den ligger under en bro hvor der kører tog på. Ofte. En umiddelbar indskydelse er støj og en industriel følelse. Rundt om planteskolen kører der biler. Men på denne uskønne og rå plet ligger en levende og varm planteskole, som er præget af en kreativitet. Planteskolen står i stor kontrast til placeringen i området Harlem, det er netop det der gør stedet ekstra spændende.

Harlem planteskole

 

Harlem

Harlem4høns

Urban Garden Center har også høns, det er fantastisk at det kan lade sig gøre, midt på gaden. Ud over mange juletræer, planter, store kogler, lækre krukker har de også bygget mange forskellige plantekasser af affaldstræ. Det var ganske inspirerende. Desværre kunne jeg ikke havde flere ting i min kuffert, så jeg købte intet – men gik med hovedet fyldt af inspiration. Billederne er taget med min Iphone, da jeg ikke havde mit almindelig kamera med, men i skulle ikke snydes for denne skønne plet, på trods af dårlig kvalitet på billederne.

Harlem5høns

Er du blevet interesseret, kan du følge Urban Garden Center på Facebook her og på instagram her

 

Haverejser, Inspiration

Urban Garden i New York

En skøn storbyferie er netop afholdt i New York og som altid er det en fantastisk by. Smukke bygninger, inspirerende mennesker og ikke mindst spændende haver og planteskoler.

En spændende sted i Williamsburg, er Crest True Value Hardware & Urban Garden Center. Det var ikke et planlagt besøg, men vi kom forbi og det så spændende ud udefra. Det minder mest om et dansk byggecenter med et plantecenter, men da vi kom ud i baggården – mindede det ikke om Danmark længere.

Ude i baggården lå Franklin og sov. Franklin er en gris. Han sover og lever åbenbart i planteskolen. Da jeg kom hjem til Danmark fandt jeg ud af at han er en kendis, da der er skrevet en artikel om ham i New York Times og han kan endda findes på Facebook.

New York Williamsburg

PigNy

 

DerJuletræ Rosmarin var en del forskellige juletræer, store som små, men dette skønne træ fangede mit øje. Et Rosmarin træ, som efter jul kan spises. Det giver mening. Iøvrigt ved man at man er en haveelsker, nørd eller tosse, når man tager til New York og kommer hjem med “Rooting Hormone” i kufferten. Det skal bruges til foråret, når jeg skal igang med at lave små nye planter i Orangeriet.

Hvis du kommer til New York og er interesserede i at kikke forbi planteskolen, er adressen her. Det er nemt at finde da Metroen næsten kører der til.

Det næste indlæg på bloggen kommer til at handle om Urban Garden Center i Harlem, stedet tog mit havehjerte med storm.