Kategori

Åben have

Åben have

Åben have – vi gør det igen!

Invitation – kom og oplev vores have

 

Vi åbner haven op igen, så kom og besøge os på søndag d. 25. juni 2023 fra kl. 10 – 16.

Det var fantastisk at hilse på mange af jer sidste søndag. Vi ved at der var mange der ikke nåede forbi sidst, så derfor har vi besluttet at vi åbner op en sidste gang i år! Vi ønsker nemlig at flere får mulighed for at se vores have og få inspiration til at kaste sig ud i noget nyt.

 

 

Så kom forbi hvis du vil have ideer og inspiration med hjem til din egen have.

Lige nu blomstrer vores jasmin, vores kæmpe klatrende hortensia og nogle af vores roser. Det ser også ud som om vores kæmpe Honningrose vil stå i fuld blomst i næste weekend. Den bliver utrolig smuk!

Som sidst, vil der være en pop-up shop med udvalgte ting fra vores webshop Livsnyderhjem. Der vil blandt andet kunne købes solcelle lamper, lækre tæpper, dekorationskugler til haven og andre ting.

Vi vil blive glad og taknemlige – hvis i deler budskabet med andre have interesserede, da gode haveoplevelser skal deles, ik?

Vi håber at vi ses!

 

Adresse: Steenstrupsvej 7, 9000 Aalborg

Entre: 50 kr.

Dato: 25. juni 2023 kl. 10 – 16.

 

 

De bedste hilsner Maria & Anders

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Åben have

Invitation: kom og oplev Livsnyderhaven på søndag!

Kom og besøge os på søndag d. 11. juni 2023 fra kl. 10 – 16.

Ja, det er en impulsiv beslutning vi har taget i dag, men vores have er smuk lige nu og vi syntes at sådanne oplevelser skal deles.

Selv om det ikke er noget vi har planlagt, skal vi nok blive klar til at åbne havelågen op for jer på søndag. Vi glæder os! Bemærk at vi åbner kun op denne dag i 2023 for besøgende.

Kom forbi hvis du vil blive se vores havedesign og måske finde inspiration til et nyt projekt.

 

 

 

 

 

Haven

Til jer der endnu ikke ved det, så ligger vores have midt i Aalborg, i et skønt villakvarter tæt på Aalborg Zoo. Haven er faktisk en ganske almindelig størrelse villahave, netop størrelsen kommer bag på mange – da de tror det er en kæmpe stor have vi har.

Haven er i konstant forandring, vi har blandt andet i 2022 anlagt en ny pergola, en udebruser og 2 nye terrasser. Der er tilføjet nye planter og ikke mindst flere græsser til havens bede. Haven fungerer fortsat som et levende værksted for os, – for sådan har vi det bedst.

Haven er opbygget med mange haverum og vi tager ofte inspiration med hjem fra vores mange udlandsrejser, som vi så afprøver i vores have. Vi har et orangeri på 29 m2, det er havens hjerte, hvor der er plantet tomater og agurker. I haven findes også en lille havedam med karper og guldfisk og så er det muligt at man kan nyde en stund på nogle af de mange bænke rundt omkring i haven.

Denne dag vil i også kunne købes udvalgte ting fra vores shop Livsnyderhjem. Der vil blandt andet kunne købes solcelle lamper, lækre tæpper, dekorationskugler til haven og andre ting – indtil lager haves.

Vi vil blive glad og taknemlige – hvis i deler budskabet med andre have interesserede, da vi først har taget beslutningen i dag.

Vi håber at vi ses!

 

Adresse: Steenstrupsvej 7, 9000 Aalborg

Entre: 50 kr.

Dato: 11. juni 2023 kl. 10 – 16.

 

 

De bedste hilsner Maria & Anders

 

 

Åben have

Åben have 2021

Yes – det er ved at være den tid på året hvor vi plejer at åbne vores havelåge op, så andre kan få en oplevelse. Det kan virkelig være en stor oplevelse at se, hvordan andre indretter sig i sin have eller på sin terrasse. Man kan jo nemt blive inspireret til at kaste sig ud i nye projekter efter et havebesøg i en andens have!

Vi har holdt mange åbne have arrangementer gennem årene og det er en stor oplevelse for os at dele vores lille verden med jer. Derfor er det også lidt vemodigt at jeg skriver dette her – for vi har nemlig besluttet at vi ikke åbner vores havelåge op i år. Vi tager et pause år og det betyder at vi først åbner havelågen op igen i 2022.

 

 

Hvorfor det – tænker mange nok?

Det er fordi at vi har kastet vores kærlighed på et sommerhus projekt Livsnyderhytten og det vil vi gerne gøre ordentligt. Det er jo ikke muligt at være alle steder på en gang! Når det er sagt, så vil jeg virkelig savne at hilse på jer i vores have.

 

Hvordan kan i så opleve Livsnyderhaven?

Når i nu ikke kan opleve vores have som man plejer, har jeg besluttet at jeg vil ligge flere film fra vores have på min Instagram konto Livsnyderhaven (her tænker jeg både på min story og på den alm. feed). På den måde håber jeg at i fortsat kan blive inspireret af vores have, så i får lyst til at kaste jer ud i små haveprojekter hjemme i jeres egen have.

For det er jo det som det hele drejer sig om – nemlig at dele haveglæden, ik?

 

Åben have

Åben have for sidste gang i år

Så er det nu – årets sidste åben have!  Vi glæder os så meget til at åbne vores have op for jer denne weekend, jeg glæder mig til at møde jer og ikke mindst høre hvilke havedrømme i har. Jeg ved godt at der er varmt lige nu i Danmark – men heldigvis er der en del skygge i vores have. Hvis man får det for varmt, kan man nemt søge tilflugt på en bænk i haven med en koldt vand i hånden og nyde en stille rislen fra vores havedam. Mon ikke de fleste kunne tænke sig det?

Rosen Zumba er ret fantastisk lige nu, men jeg må sige at de fleste af vores roser står rigtig godt lige nu. Rosen Koko Loco er også utrolig smuk og jeg glæder mig i øvrigt til at høre hvad i syntes om dem. Haven er lige nu fyldt med skønne blomster og grønne planter, som til sammen danner vores drømmehave.

 

 

Denne weekend vil der også være lidt keramiksalg og lidt loppemarked i forhaven, hvor vi i til dagligt har vores “børnehave”. Min kære mor er keramiker og hun har bla. kreeret de skønneste unika keramik spyd, som vi har udviklet sammen.

Nu vil jeg smutte i haven, plukke roser til vaserne og nyde at i morgen vil haven summe af liv igen. Hvis du ikke har set invitationen til åben have, finder du den lige HER.

 

 

Jeg håber vi ses!

 

 

 

Åben have

Kom til åben have

Nu er vi ved at være klar! Vi åbner vores have op denne weekend, så andre haveinteresserede kan opleve vores have. Haveglæder skal jo deles. Forresten fik du ikke set min invitation – så kan du se invitationen i et tidligere blogindlæg lige her.

Vi elsker virkelig når haven er fyldt med glade gæster, så derfor er “åben have” noget vi sætter pris på.

Havens stier er lige nu fejet og bedene er ryddet for ukrudt. Haven er stadigvæk ikke perfekt og det ønsker vi heller ikke. Der skal nemlig være rum til fantasi og ikke mindst lidt eventyrstemning.

 

 

Faktisk er roserne i haven begyndt at folde sig ud og det er en sand fest at se på. Roserne Queen of Sweden og The Pilgrim er begyndt at vise hvad de kan. Ved vores havedam hersker der en ro, som man selv skal opleve – da det umuligt kan beskrives.

Åh nu må det godt blive weekend – så havelågen kan åbnes.

Jeg glæder mig så meget til at hilse på jer alle!

 

Åben have

Kom og oplev Livsnyderhaven

Så er krydset sat i kalenderen! Vi har igen i år besluttet at lave et åbne have arrangement for andre haveinteresserede. Hvis du ikke allerede har læst det på de sociale medier, så får du lige invitationen her. Vi har i øvrigt fokus på at passe på jer i forhold til COVID-19. Derfor har vi håndsprit stående ved indgangen og vi sikre os at vi kun lukker det antal folk ind i haven i henhold til gældende retningslinjer. Der vil ikke blive serveret kaffe el. lign. da vi jo fortsat skal passe på hinanden i forhold til coronavirus.

Men vi åbner!

Vores have kan besøges følgende dage i 2020:

  • Lørdag d. 13. juni fra kl. 10-16

  • Søndag d. 14. juni fra kl. 10-16

 

  • Lørdag d. 27. juni fra kl. 10-16

  • Søndag d. 28. juni fra kl. 10-16

 

Vi tilbyder i øvrigt en særlig service til de personer, der er i særlig risiko i forhold til COVID-19. Det vil nemlig være muligt at besøge haven i en mindre gruppe begge lørdagen mellem kl. 9-10,  helt praktisk betyder det at vi kun lukker 10 personer ind i haven i det tidsrum. Men det kræver tilmelding og det er efter først-til-mølle princippet. Hvis du har brug for denne særlige service, så send en mail til mig på kontakt@livsnyderhaven.dk

Haven

Til jer der endnu ikke ved det, så ligger vores have midt i Aalborg, i et skønt villakvarter tæt på Aalborg Zoo. Haven er faktisk en ganske almindelig størrelse villahave, netop størrelsen kommer bag på mange – da de tror det er en kæmpe stor have vi har.

Haven er i konstant forandring, i år har vi blandt andet fået anlagt ny belægning på vores store overdækkede terrasse og vores orangeri har få et nyt look. Der er tilføjer nye planter og ikke mindst roser til havens bede. Haven fungerer fortsat som et levende værksted for os, for sådan har vi det bedst.

 

 

Haven er opbygget med mange haverum og den er faktisk tætpakket med bede og stier. Vi tager nemlig ofte inspiration med hjem fra vores mange udlandsrejser, som vi så afprøver i vores have. Vi har fire skønne orpington dværghøns, som går i et lille indhegnet område ved deres hønseslot. Man kan også opleve vores orangeri på 29 m2 som er havens hjerte, hvor der er plantet tomater og agurker. Vi har i vores lille havedam fået flere karper og guldfisk og så er det muligt at man kan nyde en stund på nogle af de mange bænke rundt omkring i haven.

 

– Vi glæder mig meget til at se jer i haven i 2020 –

 

 

 

 

Åben have

Kom og oplev en byhave

Så er krydset sat i kalenderen og allerede nu har jeg kriller i maven! Hvis du ikke allerede har læst det på de sociale medier, så får du lige invitationen her. Vi åbner vores have op igen for alle jer der er har lyst til at se og ikke mindst opleve haven. Haveoplevelser skal nemlig deles, ik?

Datoer for åben have:

Lørdag d. 29. juni 2019 kl. 10-16

Søndag d. 30. juni 2019 kl. 10-16

Pris: 35 kr. incl kaffe/te. Betaling kontant ved indgangen

 

Adresse: Steenstrupsvej 7, 9000 Aalborg.

 

 

I år vil der være mulighed for at købe billige sommerblomster, som jeg selv har lavet i orangeriet. Blomster der er har fået en masse kærlighed. Der vil være lidt vintage loppeting, fordi jeg altid har potter og ikke mindst al for mange ting i overskud. Det er utroligt hvad man får samlet på et år. Der vil også være lidt unika keramik ting til salg, som min mor keramiker Grethe Pedersen har lavet. Hun har nemlig også et kreativt sind.

Til jer der har lyst til at få lidt blomster og ting med hjem, vil jeg anbefale at komme lørdag. Sidste år blev mange ting og blomster revet væk meget hurtigt.

 

 

Haven:

Til jer der ikke ved det, så ligger haven midt i Aalborg, i et skønt villakvarter meget tæt på Aalborg Zoo. Haven er faktisk en ganske almindelig størrelse villahave. Netop størrelsen kommer faktisk bag på mange, de fleste tror det er en kæmpe have vi har.

Haven fungerer som et slags levende værksted, da den bliver brugt dagligt året rundt. Vi har dværg høns af racen Orpington, som bor i et nyt hønseslot. I weekend hvor vi holder åbent, kan kaffen indtages i orangeriet eller under vores store overdækkede terrasse. Vi oplever rigtig mange får nye ideer til deres egen have i sådan en pause. Have er tætpakket med bede og stier. På stierne ligger slotsgrus og i bedene finder man stauder og ikke mindst over 50 slags roser.

Hyggekrogene i haven betyder rigtig meget for os, da vi syntes at haven skal mærkes og opleves fra mange vinkler.

Vi er ikke latin kyndige haveeksperter, ej heller gartnere. Vi er derimod vilde med at gå i haven, hvor vi tester og afprøver nye ideer som vi ofte får fra vores udlandsrejser. Haven er et afslapningssted for os og den er ikke perfekt. Men vi er vilde med at dele vores erfaringer og ikke mindst vores have med jer!

Du kan se invitationen på facebook her, eller invitationen på Haveselskabets hjemmeside lige her.

Hold op, jeg glæder mig til at se jer!

Har du ikke mulighed for at komme og se haven denne weekend, kan du istedet reserverer et ophold i vores bed & breakfast lejlighed en anden dag. For der er stadigvæk ledige datoer i sommeren 2019.

Opholdet kan reserveres lige her.

Har du lyst til at se en anden spændende have i Aalborg denne weekend, anbefaler jeg et besøg forbi haven som min søde mor og hendes mand har anlagt. Haven er smuk, med et lille trædrivhus som de selv har lavet og mange skønne stauder, roser o. lign. Det er en stor oplevelse at besøge haven og invitationen finder du her.

 

– God weekend –

 

 

Åben have

Kom og oplev haven selv

Næste weekend åbner vi haven op for alle haveinteresserede og vi glæder os enormt meget til at se mange af jer der følger haven på de sociale medier. Mange har skrevet til mig om man skal melde sin ankomst til inspirationsdagen inden man kommer. Det skal man ikke. Man møder bare op – tag gerne familie eller venner med.

 

Åben have – alle er velkommen

D. 9. – 10. juni 2018 fra kl. 10 – 16.

 

Lige nu er haven er rigtig smuk! Det varme vejr har gjort at roserne er sprunget ud tidligere end de plejer. Så haven ligner nærmest at det er Juli måned. Det betyder at haven er vokset rigtig godt til og derfor får man sig en rigtig sanseoplevelse.

 

 

Til åben have

Inspirationsdag

 

  • vil man kunne opleve at orangeriet er fyldt op med skønne planter, som er lavet i haven – de er faktisk lavet af mig! De sælges til kun 15 kr.

 

  • Der er denne weekend også lavet et lille rum i forhaven, hvor vi sælger lidt overskydende vintage ting, fx. gamle potter og lanterner som vi ikke længere bruger i haven. Ligeledes vil der være stauder, sommerblomster, tomat- og agurkeplanter som er lavet i orangeriet. Alle planter sælges til små 15 kr.

 

  • Det bliver muligt at købe bogen “slip haveglæden løs, en fantastisk bog skrevet af min gode haveven Lotte Bjarke til en nedsat pris a 250 kr. (Normalpris 299,-kr). Hun har lovet at nogle af bøgerne vil være signeret af hende personligt.

 

  • Nå ja – i haven vil der være fri kaffe, the og vand til at tage med rundt i haven. En have skal opleves, ik?

 

 

 

Mange tror at haven er stor, men det er den altså ikke. Det er en ganske almindelig villahave, som bare er udnyttet til det yderste.

I vores villahave kan man opleve 2 høns som går og hygger sig i en lukket indhegning. Lige nu ligger de æg hver dag – det er skønt! I haven har vi et orangeri som er 29 m2, her har vi en del planter og ikke mindst er det her man kan sidde og nyde livet. På inspirationsdagen kan man nyde kaffen her.  Derudover har vi også en stor overdækket terrasse, her bliver det også muligt at nyde kaffen. I haven har vi også en havedam hvor der svømmer guldfisk i.

Vi er kreative mennesker – som elsker at udvikle vores uderum og ikke mindst dele vores krøllede ideer med andre.

 

Kom og oplev haven selv – jeg håber på at se mange af jer!

 

 

Haven er åben d. 9. – 10. juni 2018

Åben fra kl 10 – 16

Adresse:

Steenstrupsvej 7

9000 Aalborg

 

Entre: 25 kr. pr. pers.

Desværre ingen adgang for hunde.

 

 

Åben have

Åben have i Livsnyderhaven

Vi åbner vores private have op for besøgende igen i år og jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer der følger med i havens liv på de sociale medier. Det er skønt at i gider følge udviklingen, det holder os til ilden og ikke mindst det opmuntre os til at fortsætte.

Vi er optaget af vores have, for hvor langt kan man gå med udnyttelse af de få kvadratmeter? Selv om man er amatør og kun gør det for sjovt…

 

 

 

 

Åben have i Livsnyderhaven

 

9.-10. Juni 2018

Kl. 10 – 16

Entre: 25 kr. incl. kaffe/the

Adresse: Steenstrupsvej 7, 9000 Aalborg

Salg af egne sommerblomster, stauder mm.

Parkering: Haven er en almindelig villahave, så derfor vil vi henvise til parkering ved Aalborg sygehus syd eller i skoven ved Zoo.

På den måde belaster vi ikke det almindelige liv på villavejen og ikke mindst de sødeste naboer.

 

2 haver på en weekend

 

Faktisk er det muligt at besøge 2 haver i Aalborg netop i den weekend.

En skøn kolonihave holder nemlig også åben have. De har det skønneste hjemmelavede drivhus – mange stauder, en pergola og mange inspirerende hyggekroge. Der er absolut også meget inspiration at hente her.

Læs i øvrigt et gammelt blogindlæg fra 2017, hvor jeg besøgte kolonihaven her  og se deres åben have invitation lige her.

 

Ses vi?

 

 

 

 

Åben have

Velkommen på forsiden

I søndags fik jeg noget af en overraskelse, da jeg fandt mig selv på forsiden af Bo Godt avisen, som er et tillæg til Nordjyske. Det handler heldigvis om haven og min passion til denne. Artiklen blev lavet i sommers, da en flink journalist besøgte mig i haven til en snak om planter, passion og andre ting. Det er nu underligt at læse om sin have og ikke mindst sig selv i en avis. Noget jeg nok aldrig vænner mig til.

Artiklen kan i øvrigt læses her.

Åben have

Lige nu får jeg dagligt henvendelser fra have-interesserede som gerne vil besøge haven og det er rigtig dejligt. Mange ringer eller enkelte kommer forbi vores hoveddør for at spørge efter hvornår jeg holder åben have igen. Jeg er taknemlig for at så mange er interesserede i at opleve haven, men desværre åbner jeg ikke min have op igen i år, da det er et stort arbejde at gøre haven klar. Lige nu trænger jeg til at have min have som et åndehul – mit fristed.

Det bliver muligt at besøge haven igen i nogle dage i 2018. Jeg har bare endnu ikke fastsat datoerne. Men hvis du vil være sikker på at få invitationen, så er det nemmest måde at tilmelde sig mit nyhedsbrev ude i højre side.

Du kan også følge dagligdagen i haven på en anden nem måde, nemlig på Instagram, hvor jeg ofte ligger billeder op af livet i haven. Min Instagram konto finder du her.

Nå nok om det. Jeg går selvfølgelig lige nu og pusler med små projekter i haven – haven er konstant i forandring. Men dem fortæller jeg om senere.