Kategori

Terrassen

Terrassen

Overvejer du også at anskaffe et udespa?

Annonce – Ja, de fleste drømmer nok om at ligge i et udespa eller i et badekar i deres have på en sommerdag. Jeg drømte i hvert fald om det i mange år og i 2020 lykkedes det mig endelig at købe et 3 personers udespa ved Wellmore.

Det er et stykke tid siden, jeg sidst skrev om vores udespa, som nu står på vores terrasse. Det er det ultimative wellness jeg har givet mig selv, da det er perfekt til at få stress ud af kroppen. Vi bruger det faktisk næsten hver uge, da det er ret afslappende at sidde i varmt vand og kikke ud over vores have.

 

 

Sandheden er, at dengang vi købte vores udespa ved Wellmore, vidste vi ikke om vi ville bruge det året rundt, men sådan er det jo ofte.

Man håber man vil bruge det – men man ved det jo ikke.

For vi har jo aldrig haft et udespa, så hvordan kan man vide om man bliver glad for sit køb? Idag ved vi at vi ikke vil undvære det, da det er blevet en del af vores hverdag året rundt, da det giver os wellness i hverdagen.

 

 

Hvis i overvejer at anskaffe jer et udespa, så vil jeg gerne dele lidt af de overvejelser vi havde, inden vi sprang ud i et køb.

 

4 ting man skal forholde sig til inden man køber et udespa:

 

  • PLACERING er en af de vigtigste ting og vi placerede vores spa på vores overdækkede terrasse. Der er tag og læ hele året rundt, så er det er nemt at gå fra huset ud til udespaet og man kan sidde uforstyrret i det. Det er faktisk stadigvæk en placering vi ville vælge i dag, hvis vi skulle gøre det om.

 

  • UDESPA. Man skal vælge HVILKEN udespa man vil have, der er jo mange størrelser og udformninger. Det var et rigtigt svært valg, især når der findes store udespa til 8-10 personer.  Vi valgte et 3 personers lille udespa, da det ikke fylder meget på vores terrasse. Men vi fandt også ud af, at det er vigtigt at der er forskellige sæder i udespaen, dvs. at man kan skifte stilling, imens man sidder der. Vi valgte derfor et spa, som har en liggende stilling og to siddende.

 

  • UDSEENDE. Kan man skjule plastik udespaen? De fleste syntes nok, at et udespa ikke ligefrem pynter i deres have. Men der er gode råd – for man kan jo skjule den. Jeg holder jo meget af at bruge naturmaterialer i min indretning, så derfor var det en naturlig del for os, at beklæde udespaen med et naturhegn. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvordan vi beklædte vores udespa og hvis i vil se hvordan vi gjorde, så finder i indlægget lige her.

 

  • UDEBRUSER. Overvej at etablere en udebruser tæt på din udespa, da man bør skylle sig, inden man hopper i den. Det er nemmere at integrerer udebruseren, imens man laver udeområdet. Vi fortryder faktisk, at vi ikke fik det lavet dengang vi anlagde vores terrasse område, derfor er Anders nu ved at lave et udebruser område i vores have. Det bliver super fint og vi glæder os til at vise jer det en dag, når det er færdigt.

 

Nå ja, vores 3 personers udespa finder du lige her –  ved Wellmore .

 

 

 

 

Terrassen

Er det virkelig nødvendigt at have et udekøkken?

Udekøkken

Annonce i samarbejde med Bylogstrup.

Ja hvorfor skal man egentlig have et udekøkken – er det virkelig nødvendigt?  Jeg må indrømme, at det har jeg spurgt mig selv om mange gange. Vi elsker at lave mad udenfor, det er jo som om at maden smager bedre, når den bliver lavet på vores terrasse under åben himmel. Så ja, det er måske ikke ligefrem nødvendigt – men vi vil nødigt undvære at have et udekøkken på vores terrasse.

Vi lavede for nogle år siden et andet udekøkken på vores terrasse og vi nød at have det. Men vi må også bare indrømme at det var vildt upraktisk, da vores tallerkener og glas hurtigt blev støvet. Du kan faktisk se vores gamle udekøkken fra 2018 lige her. Vi blev rigtig trætte af bordene og derfor har vi nu opgraderet til det fineste udekøkken, som har en lækker vask og ikke mindst er der nogle gode skabe der kan lukkes tæt.

 

Hvad skal et godt udekøkken indeholde?

Tjah det må være individuelt, men for mig betyder det meget at produktet er lavet til at stå udenfor, så det ikke ruster. Designet skal være lækkert og så er det vigtigt at skabene lukker tæt, så mine ting kan stå beskyttet. For i guder vi har mange tæpper, tallerkener og glas og jeg gider helst ikke at tørre dem af, hver gang jeg skal bruge dem.

 

 

udekøkken

 

I de sidste dage har vi lavet mad udenfor i vores nye udekøkken, også selv om vejret har været lidt blandet. Det er faktisk så hyggeligt og bagefter har vi taget maden med indenfor i vores køkken og spist det der. Det blev alligevel FOR KOLDT til at sidde på terrassen og spise!

 

Udekøkken

 

Forresten alle udekøkkener fra ByLogstrup er sat på hjul og det er virkelig smart. Især hvis man er sådan en lidt kreativ type (som mig) der godt kan lide at indrette og flytte rundt på møblerne. Hvis man fx. skal have en fest, kan man bare afmontere vandet til udekøkkenet og skubbe køkkenet et andet sted hen. Man må håbe det snart bliver muligt at samles til en fest igen, for det savner de fleste af os vist!

Til info er skabene i øvrigt i et vejrbestandigt pulverlakeret zinkmagnesium og aluzink materiale. Bordpladen er i skærefast og varmeresistent Kerrock® – så kvaliteten er i top.

Udekøkkenerne findes i mange farver og størrelser. Hvis i er interesseret i at se flere af deres udekøkkener, så hop ind på deres hjemmeside ByLogstrup. Er i på Instagram, har de også en fin profil i kan følge lige her ByLogstrup

Nu må vejret gerne blive varmere, så vi kan komme ud på terrassen om aftenen, ik?

 

 

Terrassen

Nu med udespa!

Jeg må indrømme at det er gået hurtigt – men nu er drømmen om et udespa i haven endelig gået i opfyldelse!  Vi har valgt at købe et tre-personers udespa og vi er rigtige glade for at vi tog beslutningen.

Ja, beslutningen blev taget udfra tanken om at vi ikke har lyst til at rejse til varmere himmelstrøg, som vi plejer. Covid-19 er jo noget vi skal forholde os til i de næste par år og jeg har slet ikke lyst til at rejse væk fra Danmark lige for tiden. Andre der har det lige som jeg?

Men jeg har brug for at få varmet kroppen op på en vinterdag, så derfor tænker jeg at udespaet var en god ide. Det er ret godt at have et udespa i haven, det kan jeg allerede nu sige – for vi nyder det varme vand. Jeg har tænke på det, måske er det i grunden bare en dårlig undskyldning for at jeg endelig turde træffe beslutningen, som jeg havde tænkt på i over fem år!

Men nu står vores udespa i hvert fald på terrassen og vi er rigtig glade for det.

 

Opgradering af udespa

 

 

Jeg har forsøgt at opgradere udespaet, da jeg syntes at det traditionelle look ikke rigtigt passer ind på vores terrasse. Men heldigvis er det ret simpelt, at opgradere lige dette udespa, da der er skruer hele vejen rundt.  Når man løsner skruerne, kan man relativt nemt sætte et hegn fast på udespaet.

Det vidste jeg faktisk ikke, da jeg købte det  -så det var virkelig heldigt!

 

 

Hegnet fandt jeg i det lokale byggemarked, som jeg derefter klippede til i den rigtige højde med min hæksaks.

Vi kan faktisk allerede nu mærke at det er fantastisk at have et udespa i haven.  Når man sænker kroppen i det varme vand en sen aften, så er det som om man glemmer tid og sted. Mange har fortalt at et udespa på en kold vinterdag er endnu mere fantastisk og det må jeg indrømme at jeg næsten ikke kan forestille mig. For det er lækkert allerede NU.

Men mødet med den kolde luft og det varme vand er noget særligt – så det ser jeg frem til at opleve.

 

 

Kalenderen siger efterår og det er som om denne sommer er forsvundet, – hurtigere end den plejer. Hvor blev den lige af?

Men nu vil jeg forsøge at nyde den næste måned med stearinlys, tæpper og ikke mindst skal min termodragt frem til de kølige dage i haven. Nå ja, et varmt dyp i udespaen skal der også blive tid til, altså efter at vindruerne er blevet klippet ned.

 

 

 

September du skal nok blive god!

 

 

 

Terrassen

Udespa

Inden jeg smutter på sommerferie, vil jeg lige dele med jer hvad jeg går og drømmer om. Det er ret sjovt med drømme. For engang imellem bliver de ved med at trænge sig på og nogle af dem må man udleve. Jeg går simpelthen og drømmer om et udespa i vores have. Kender i ikke det, at man næsten ikke kan tænke på andet? Nå, men jeg går altså og drømmer om et udespa for tiden, sådan et lille et hvor man kan sidde to-tre voksne og slappe af i.

Det med at have et udespa i haven, er faktisk en gammel drøm, som jeg har haft i over fem år.

Men lige nu kan jeg mærke at tanken om et udespa trækker meget i mig. Tænk at kunne sidde i varmt vand, på en december dag i sin have.

Mon der er nogle af jer, der har erfaring med et udespa?  Vi har nemlig besluttet, at det ikke skal varmes op med brænde. Så derfor håber jeg på at finde et el-udespa, der ikke sviner og som er nem at betjene. Jeg ved godt at de her spa ikke altid er smukke, da de virker lidt plastik-agtige. Men mon ikke man kan lave en smuk inddækning? Den udfordring må jeg arbejde med, hvis jeg altså får købt et.

 

 

 

August

Lige nu er august skøn. Jeg elsker virkelig august, for det er som om haven puster ud og der er sådan en dejlig rolig stemning i vores have. Lige nu kan vi bla. høste vindruer, tomater, agurker, basilikum i orangeriet.

Det er en stor lykkefølelse at høste sin egen mad. Faktisk er det uanset om det er en stor køkkenhave man har eller om det er små potter i en vindueskarm man har. Glæden er lige stor og det er ret fantastisk.

August er også den måned, hvor jeg plejer at kikke på planterne i haven. Jeg plejer at se om bedene fungere, eller om der skal flyttes rundt /justeres på enkelte planter. Jeg tager faktisk billeder af de bede der ikke fungerer optimalt og så laver jeg noter i en bog. På den måde ved jeg hvor stauderne skal graves op og flyttes hen.

Det er rigtig rart at have sådan en bog i hånden en oktober dag, hvor man er trukket i striktrøjen og står med spaden i hånden. Det giver mig nemlig et overblik på en kølig efterårsdag.

Forresten hvis i savner læsestof, imens jeg drager på ferie – så kunne i måske kikke på nogle af mine gamle blogindlæg.

Hvad med at få lidt ideer til terrassen, måske i overvejer at få høns i haven?

 

Nå, nu skal august nydes.

 

 

 

God sensommer – Maria

 

 

Terrassen

Kom videre med din terrasse

Åh hvis man bare kunne standse tiden lige nu!  Haven præsterer virkelig sit bedste og især roserne er så smukke. Vores roser The Pilgrim og Queen of Sweden er UTROLIGE smukke lige nu. Vi nyder at smutte i haven, selv en sen aften og det er næsten svært at skulle løsrive sig igen! Vi ved at haven står på sit højeste og tiden skal nydes NU.

Det er bare en magisk tid og vi føler os en smule heldige.

Det er nu at mange af os bruger vores terrasse ekstra meget. Man kan faktisk med fordel begynde at kikke på den nu og måske overveje at lave små ændringer. Fungere den som den skal? Kan man optimere den, så man har lyst til at bruge den oftere? Jeg bliver tit spurgt – hvordan får man en lækker terrasse?

Derfor har jeg nedskrevet et par gode fif, også selv om det ikke er raket-videnskab. Jeg tænker i måske kan bruge nogle af dem.

De kommer i hvert fald lige her :

 

 

4 hurtige fokuspunkter til terrassen

 

 

Sol og vindforhold

Tænk over at skabe læ på terrassen, for så har man lyst til at sidde der endnu længere. Er der meget sol, så overvej at anskaffe et solsejl eller en stor parasol. Er der meget skygge på terrassen, så overvej at anskaffe en varmer. De findes i mange udgaver og prisklasser. Vi er utrolig glade for vores gamle terrassevarmer, som vi har placeret i loftet.

 

Hygge hule effekten

Det er rart at sidde lidt beskyttet på terrassen, derfor tænk om det ville hjælpe at opsætte et læhegn, plante store bambus, mindre træer el. lign. Det er rart at man kan sidde beskyttet og slappe af, det giver hurtig en dejlig beskyttende effekt, både fysisk og psykisk.

 

Kik op!

Har du udnyttet at man kan bruge loft effekten? Altså her tænker jeg på at man kan hænge noget op fx. en lampe – eller placere et vindsejl henover terrassen. Det giver utrolig god effekt. En lyskæde kan også hurtigt skabe samme følelse af rum.

 

Sidder du godt?

Vask havemøblerne ned og lav lige et “sidder man godt i stolen tjek” inden mormor kommer på besøg. Måske du skal lave en opgradering med en hynde eller bare skrue de løse skruer efter. Brug lige 5 minutter. Er du utilfreds med dine havemøbler, så lav en ændring. Placere dem på en ny måde eller lav en opgradering. kik i den lokale genbrug – måske der lige står en bænk som du har drømt om? Eller du kan måske være heldig lige nu at finde nye havemøbler på udsalg?

 

Husk at terrassen er en forlængelse af vores bolig – derfor brug lidt tid på at indrette dig, som du ønsker den skal være.

God weekend!

 

 

 

 

Terrassen

Terrasseliv

Selv om det er blevet køligere – kan man jo godt nyde terrassen. Det er jo nu livet skal leves derude, uanset vejr. Det handler vel bare om at klæde sig godt på, plejer man ikke at sige sådan? Vi hygger os i på terrassen – imens vi forbereder de sidste detaljer til vores bryllup. En vielse i haven kræver jo noget særligt. Åhh ja – vi krydser fingrer for godt vejr til vores bryllup, det er nok det eneste element vi ikke rigtig kan styre.

 

 

Der er så mange små detaljer til et bryllup og det er dem som jeg syntes er ret skønne at bruge tid på. Måske det bare er forventningens glæde? Jeg syntes at det er de små detaljer der gør forskellen, for filan jeg håber ikke at jeg er ved at blive en bridezilla?

Men uanset bridezilla eller ej, så skal jeg nok – efter brylluppet – lave et lille indlæg om nogle af detaljerne. For måske nogle af jer skal giftes eller også kender i nogle der skal?

 

 

Tilbage til terrassen. Jeg ved godt vi er heldige når vi har en stor overdækket terrasse. For her er altid mulighed for en form for terrasse-liv, hvor vi kan hygge op selv om vejret driller. De smukke dahliaer er i øvrigt lige nu i blomst og de sparker virkelig r.. Hvis i ikke har prøvet selv at drive dahliaer frem fra løg, så er det virkelig noget i bør overveje til næste forår.

Til foråret kan man købe knoldene i diverse gartnerier og webshops. Dahlia har den fordel at de blomstrer i haven i Juli-September måned og det er ret nemt at få dem i blomst. Hvis man holder dem i potter på terrassen, så er der større chance for at holde sneglene væk. Sneglene elsker nemlig dahlia – lige så meget som jeg gør.

 

God weekend