Tag

Haverum

Havens rum

Nyt havedesign

Annonce – De sidste 6 måneder har vi arbejdet på vores nye design i vores have og endelig er vi færdige! Vi har glædet os til at fortælle jer om projektet, da det blev lidt større end vi først havde regnet med. Det er ret typisk at sådan nogle projekter, bliver mere omfattende end da man startede med at snakke om projektet, ik

Fliserne vi har valgt at ligge i vores have hedder Struktur og du finder fliserne lige her.  Vi har valgt at ligge dem i et sydlandsk mønster, da det er den følelse vi gerne vil understøtte i vores have.

 

Den lange proces…

 

Vi besluttede at ændre vores gamle havedesign sidste år og vi kørte 1,6 ton haveaffald væk!

Vi beskar træer og buske og så flyttede vi 10 m3 jord i vores have. Vi valgte at beholde jorden i vores have, da vi syntes at det er fantastisk at lave niveauforskelle med overskydende jord.

Vi fjernede også vores gamle hønsehus, så nu har vi ikke høns i vores have længere og det er faktisk også fint. Vi elskede vores høns, men vi ønsker at have mere tid. Kender i ikke det, de fleste af os mangler tid i det daglige, ik?

 

 

 

Overordnet var der nogle ting der ikke fungerede optimalt i vores gamle have og da jeg desværre har fået flere rygproblemer blev beslutningen taget.

En have skal passe til dem der bruger den. Derfor ændrer en have sig hele tiden og det er i grunden ret smukt, ik?

Derfor besluttede vi at ligge 100 m2 lækre IBF fliser i vores have. Vi har tidligere lagt dem på vores overdækkede terrasse og der har vi været utrolig glad for dem, da de giver en sydlandsk stemning i vores have.

Derfor var beslutningen faktisk ret nem – vi anlagde to terrasser med fliserne og videreførte fliserne gennem vores pergola. Vi kendte nemlig til vores behov!

 

 

 

Vi tog også vores gamle pergola ned, da den havde set bedre dage og derfor byggede vi en større og bredere pergola. Den er vi meget glad for i dag, selv om det krævede lidt mod at male pergolaen hvid. De fleste maler jo deres pergola sort!

Men vi er SÅ glad for at vi gjorde det, for nu har vores have netop det sydlandske look som vi drømte om. Hvis du vil se en video med pergolaen, så se her.

 

 

Vil i se lidt af processen i projektet, så se denne film lige her.

Jeg glæder mig til at vise mere fra vores nye have senere på sæsonen og i de her dage elsker vi at sidde på vores nye terrasse og hygge om eftermiddagen. Det er en fantastisk tid vi har lige nu, ik?

 

Inspiration

Nu ryster vi posen…

Der er næsten efterårsstemning i vores have i de her dage, så vi kryber lidt indenfor i vores orangeri og ligger planer for efteråret. Det er jo den rigtige årstid at gå igang med at omligge sin have – så derfor kaster vi os ud i et nyt havedesign i de kommende måneder. Vi ryster simpelthen posen og får lavet en ny haveplan.

Bare rolig – det er ikke hele vores have der kommer i spil, nej det er kun en del af haven som får et løft. Udgangspunktet i en have syntes jeg altid må være, at haven skal passe til dem der bor der. Desværre dækker haven ikke længere vores behov og derfor ændrer vi den – til en bedre version som passer lige til os.

 

 

Vi har besluttet at vi ikke længere skal have høns i vores have. Så derfor sagde vi igår farvel til vores sidste høne, der nu er flyttet til en ny familie i Nibe. Jeg er sikker på at de vil passe godt på hende og jeg må indrømme at det var med en klump i halsen at vi sagde farvel. Men det er den rigtige beslutning og i den kommende tid får vi solgt Hønseslottet, så andre kan få glæde af at have høns i deres have.

Gennem tiden har vores hønse madammer fyldt en del, vi har virkelig nydt at have dem gående og i kan læse mere om dem i de her gamle blogindlæg: 6 høns  –  Hønseslot og  Er det fedt at have høns i haven? 

 

 

Vores nye haveplan er stadigvæk på ide niveau, så jeg vil ikke dele den med jer endnu, før vi ved præcist hvad vi sætter igang. Men når det er sagt – så er det helt sikkert at vi udvider vores terrasse. I denne weekend fjerner vi vores pergola, som går gennem haven. Det er jeg altså utrolig spændt på! For hvordan mon kikket fra huset ned til vores orangeri kommer til at være? Når pergolaen er fjernet, så kan jeg bedre se området og derefter laver vi vores nye haveplan færdig.

 

 

Det er altid nervepirrende at kaste sig ud i noget nyt, det kender de fleste nok, ik? Det kræver mange kræfter og ikke mindst penge, når man ændre noget i sin have. Så derfor er der mange tanker der går gennem mit hoved for tiden.

Vi går stadigvæk og mærker efter.

Men det skal nok blive godt.

 

Dejlig weekend til jer

 

Terrassen

Terrasseliv

Selv om det er blevet køligere – kan man jo godt nyde terrassen. Det er jo nu livet skal leves derude, uanset vejr. Det handler vel bare om at klæde sig godt på, plejer man ikke at sige sådan? Vi hygger os i på terrassen – imens vi forbereder de sidste detaljer til vores bryllup. En vielse i haven kræver jo noget særligt. Åhh ja – vi krydser fingrer for godt vejr til vores bryllup, det er nok det eneste element vi ikke rigtig kan styre.

 

 

Der er så mange små detaljer til et bryllup og det er dem som jeg syntes er ret skønne at bruge tid på. Måske det bare er forventningens glæde? Jeg syntes at det er de små detaljer der gør forskellen, for filan jeg håber ikke at jeg er ved at blive en bridezilla?

Men uanset bridezilla eller ej, så skal jeg nok – efter brylluppet – lave et lille indlæg om nogle af detaljerne. For måske nogle af jer skal giftes eller også kender i nogle der skal?

 

 

Tilbage til terrassen. Jeg ved godt vi er heldige når vi har en stor overdækket terrasse. For her er altid mulighed for en form for terrasse-liv, hvor vi kan hygge op selv om vejret driller. De smukke dahliaer er i øvrigt lige nu i blomst og de sparker virkelig r.. Hvis i ikke har prøvet selv at drive dahliaer frem fra løg, så er det virkelig noget i bør overveje til næste forår.

Til foråret kan man købe knoldene i diverse gartnerier og webshops. Dahlia har den fordel at de blomstrer i haven i Juli-September måned og det er ret nemt at få dem i blomst. Hvis man holder dem i potter på terrassen, så er der større chance for at holde sneglene væk. Sneglene elsker nemlig dahlia – lige så meget som jeg gør.

 

God weekend

 

 

Havens rum

En passion for haverum

Jeg har altid været vild med at lave rum i min have. Det skaber lidt magi i en stor have, når man drejer om hjørnet og ikke ved hvad der kommer. Pludselig står man i en køkkenhave, på en terrasse eller ved en hønsegård. Jeg syntes haverum tilfører noget unikt til en have.

Jeg elsker haverum og de billeder som jeg har brugt idag er fra i sommers. Rigtig mange syntes det lyder spændende med at lave nogle haverum i haven, men ved måske ikke hvordan man kommer igang. Det forstår jeg godt.

Jeg startede som 17-årige med at turde lege med haveelementet. Jeg har altid haft mod (måske for meget engang imellem…)  til at kaste mig ud i mærkelige ting og dette er ikke en undtagelse. Uanset hvilken have jeg har haft, så har jeg nærmest været nød til at kaste mig ud i indretning af haven. Hvorfor ved jeg ikke, men det er sådan jeg altid har haft det.

Det er en passion, som jeg ikke kan komme uden om…

 

 

Små fif

Dengang jeg overtog min have var den allerede fyldt med haverum. Det gjorde det nemmere, da vi kunne bygge videre på det den tidligere ejer havde bygget op. Men tro mig når jeg skriver, at jeg har været gennem det tunge arbejde i alle mine haver, faktisk flere gange. Alle de haver jeg har haft, har været en udfordring og ikke mindst tidskrævende! Jeg har tidligere bygget et orangeri, omdannet haverum, skabt små hygge kroge og ikke mindst forsøgt at skabe skønne bede.

I den have jeg har idag, har jeg været så heldig at jeg har kunnet koncentreret mig om at bygge ovenpå det den tidligere ejer har skabt. Bare for at nævne nogle få ting vi har gjort; bedene er skiftet ud, græsset er fjernet og slotsgrus anlagt på stier, hønseslottet og højbede med køkkenhave er etableret og nærmest enhver hjørne er vendt. Alle detaljer er blevet forfinet. Forhaven er blevet skabt på ny til glæde for naboerne og ikke mindst os selv. Så idag er det blevet min have. Vores have. Jeg arbejder stadigvæk dagligt i haven for at den skal være en oplevelse.

Rigtig mange spørger mig om små fif, altså fra en have entusiast til en anden. Det er så fedt at dele ideer med hinanden – også selv om man blot er en amatør.

Derfor sprang jeg til, da Plantorama spurgte om jeg ikke vil skrive et blogindlæg for dem – om netop dette emne.

Haverum.

Artiklen finder du på Plantorama’s hjemmeside her.

Havens rum

Min have – nu med slotsgrus

slotsgrus

Jeg har haft et stort ønske om at der ikke var græs i min have.

Jeg har faktisk ønsket mig en græs fri have i 14 år –  lige siden jeg besøgte Anna Just i Haven i Hune. Mit mål har altid været at fokusere på bedene med stauder, sommerblomster og alt det andet skønne.

Græs er smukt, men det fungerede ikke i min have. Det var altid nedslidt og trives absolut ikke under pergolaen. Så nu er det væk og hvor er jeg glad.

 

 

 

Jeg har valgt at få lagt Slotsgrus. Jeg syntes det har en smuk farve – havens linier trækkes op og giver et mere rent udtryk.

Men det er et stort arbejde, så derfor fik jeg Gug anlæg til at udføre det. De arbejdede intens i flere dage, så jeg er glad for at de stod for det tunge arbejde, for det så virkelig tungt ud! Imens brugte jeg min energi på at så sommerblomster og lægge planer for åben have arrangementet.

Man skal vælge sine kampe med omhu.

 

Jeg håber i får en skøn uge!