Kategori

Udstyr

Udstyr

Ustabile august

Annonce samarbejde med FISKARS.

Den ene sommer er knastør og den næste er vanvittig våd! Vi kan lige så godt se det i øjnene, det danske vejr er ustabilt og udfordrende. De sidste dage har det regnet voldsomt – virkelig voldsomt. Faktisk så meget at jeg helt har glemt at vande krukkerne på vores overdækket terrasse, fordi der i mine tanker har været vand overalt i haven. Men der kommer jo ikke vand der hvor vi har tag – det glemte jeg! For det har været så vildt at opleve en mindre flod strømme igennem vores havegangene.

Tanken om så meget regn i haven er ret angstprovokerende, da vi snart skal have bryllup i vores have – det er jo ikke ligefrem drømmescenariet vel? Men vi krydser stadigvæk fingrer for et tørt og roligt vejr.

Det positive er at vores gamle regntønde er fyldt godt op med regnvand og det er skønt! Det minder mig om at jeg vil ( til efteråret) have flere regnvandsopsamlere i haven, for det er langt bedre for miljøet og så er det jo gratis vand.

Er der i øvrigt nogle af jer der har smarte regnvandsopsamlere i haven, som vi andre kunne blive inspireret af?

 

 

Det er så fedt at have haveslanger i sin haven, der faktisk virker. Dem er der nemlig langt imellem. Guderne må vide hvormange slanger vi har været igennem i vores haveliv, jeg ved selv det er alt for mange! Desuden er det dyrt når man laver fejlkøb.

Det er jo nødvendigt med en god haveslange i haven – vi kan ihvertfald ikke undvære sådan en. Vi har valgt Fiskars vandingshjul i vores have, fordi deres oprulningssystem i den automatiske XL model er hamrende god. Man hiver bare i slangen og så ruller den selv ind. Altså sådan rigtig effektivt for en gang skyld.

Ikke noget med at stå og hive flere gange, for det har vi prøvet før. Det gider vi bestemt ikke igen.

 

 

Vores haveslanger er som regel gemt godt væk i haven, for de er jo ikke så pæne. Men praktiske er de og det er det vigtigste. For selv i de våde perioder skal der jo stadigvæk vandes på den overdækkede terrasse hvor fx. vores vin står i den direkte jord på terrassen.

Det er så vigtigt at vande med omtanke, så det forsøger vi. Det betyder at man kun vander om aftenen og at man ikke skal sjatvande. Det er nemlig ikke særlig effektivt.

Med andre ord når vi vander – så vander vi godt igennem.

Lige nu krydser vi fingrer for at vejret bliver tørt op til brylluppet og endnu vigtigere er det at holde nerverne i ro.

Men det er faktisk slet ikke så nemt, når bryllupsnerverne først er begyndt!

 

 

 

 

Udstyr

Der arbejdes og nydes!

Annoncesamarbejde med FISKARS.

Dengang jeg skulle give vores have et navn, var det oplagt at haven skulle hedde Livsnyderhaven. For livet skal leves og nydes – imens vi er her. Jeg forsøger at huske mig selv på at nyde haven, også selv om ukrudtet er højt. Haven har nemlig sit eget liv og det er lige præcis det jeg elsker.

Men det er også dejligt engang imellem at tage gummistøvler på og ikke mindst haveredskaber i hånden. Hold op timerne forsvinder hurtigt, når man arbejder i haven. Ikke på sådan en stressende måde, men mere på en dejlig meditativ måde. Jeg elsker det!

Man kan også blive overrasket. Når man har efter en lang dag kommer ind og ser sig i spejlet, kan man virkelig blive overrasket. Sådan har jeg det tit. Jeg bliver overrasket over at der er jord og blomster i mit hår. Hvor længe har det mon siddet der…

På trods af dette – kan jeg ikke lade være med at være hamrende taknemlig. Taknemlig over at have jord, som jeg kan dyrke. Jord som gør mig glad. Tænk alle de muligheder man har, når man har et stykke jord eller hvis man har en altan!

 

 

Jeg kan også blive taknemlig, når jeg får et arbejdsredskab ind i haven som letter min hverdag. Jeg har i flere år gået rundt med gamle murespande, når jeg skulle samle ukrudt ind fra havens bede. Der er nemlig ikke så meget plads på stierne i vores villahave, så trillebøren kan ikke altid komme med rundt.

Jeg er lige faldet over en orange PopUp sæk fra FISKARS, som ikke vejer meget og den er meget mere funktionel. Den kan endda klappes sammen, når man ikke skal bruge den. Det er så fedt når man finder nye ting, som gør en forskel i sin have. Den her er ny for mig.

Den hjælper nok ikke på blomster og jord i håret… Det må jeg accepterer. Det er som et krydderi i mit haveliv. Når man kan få andre til at grine, ved at komme med en PopUp sæk i den ene hånd og blomster i håret.

 

 

 

Haven ser i øvrigt rigtig dejlig ud lige for tiden. Roserne er begyndt at komme i blomst og hvor har jeg savnet dem! Jeg glæder mig til at dufte til dem og ikke mindst til at plukke buketter igen. Det bliver så fedt at være selvforsynende med blomsterbuketter!

Forresten liggestolen står klar i haven og jeg håber virkelig kan kan nyde en god bog i denne weekend.

 

Der skal jo stadigvæk være plads til at nyde, ikke sandt?

 

 

Udstyr

Bliv stærk som Pippi – ja tak!

Reklame for FiskarsDet er fedt at føle sig stærk som Pippi – bare sådan for en kort stund. YES! Der er langt imellem den følelse i dagligdagen… Lige nu eksploderer haven, det vælter op med små løgplanter efter der har været nogle varme dage i haven. Det er dejligt – men det betyder også at det altså er NU at haven skal beskæres, ryddes for visne blade og gødes.

Jeg har fået nye Fiskars PowerGear haveredskaber i haven og det nyder jeg. Især når haven skal ordnes på kort tid. I øvrigt er det da et rigtigt fedt navn redskaberne har – PowerGear! For hvem vil ikke gerne have power… Ja tak!

Derfor har jeg travlt, lige som de fleste haveejere, med at fjerne visne blade i haven. Alle roser, græsser og klematis klippes ned. Faktisk får haven den hele STORE tur. Det bliver så godt.

Jeg elsker når jeg lykkedes i haven og i de senere år har jeg virkelig fundet ud af at mine haveredskaber gør forskellen. De hjælper når kræfterne ikke lige er til det.

 

 

Min gamle efeu som er over 3,5 meter høj kan absolut give udfordringer. Jeg elsker at få træer, roser, tobakspibeplanter, efeu og andre lækre skønne planter til at vokse op i højden. Det giver en junglestemning i villahaven. Men det kan også give udfordringer med at holde væksterne. De skal jo beskæres uanset højde og om man har kræfter til det.

Det går faktisk ret nemt, når jeg bruger PowerGear topsaksen fra Fiskars. For der er nemlig ikke den samme modstand, som med min gamle slidte topsaks. Den var virkelig også sløv… Den nye kan faktisk blive op til 6 meter lang.

Roserne skal gødes lige nu, så de får energi til at blive store og stærke planter. I GUD hvor jeg glæder mig til at se den første rose springe ud. Men lige nu gælder det at tage hånd om dem, så de kan blive smukke senere på året. Saksen som jeg er fuldstændig afhængig af i min have er PowerGear beskæresaks som øger klippekraften op til 3 gange. Den finder du på Fiskars hjemmeside lige HER.

 

 

Fiskars PowerGear haveredskaber finder du i øvrigt lige HER

 

Selv om der er travlhed så indtages kaffen i haven.

De første solstråler er nærmest magiske, ik?

 

 

Udstyr

Permakultur – måske noget man skulle overveje?

Permakultur – som begreb – faldt jeg over på min rejse til Bali i 2017, det var dengang jeg besøgte en farm der hed “Kul Kul Farm”. Det var en spændende oplevelse og hvis du ikke fik læst blogindlægget dengang, så har du mulighed for at læse det HER.

Lige nu er det en god årstid til at finde inspiration i sine havebøger. Det er hamrende koldt udenfor og derfor syntes jeg det er perfekt at sidde i lænestolen og nyde en god bog. Faktisk varer det ikke længe før jeg begynder at så en masse frø og så begynder travlheden igen. Hold kæft – jeg glæder mig!

Jeg har iøvrigt lige læst bogen “Den spiselige permahave” af Birgit Rothmann, bogen fik mig til at tænke på den spændende tilgang Permakultur er.  Når man kaster sig ud i spændende projekter og laver sin egen urtespiral, krydderurteblanding, eller et insekthotel! Når man dyrker sine egne svampe og eller når man laver sin egen ormefarm…

 

 

 

Det er en utrolig måde at tænke have på, jeg vil ikke kaste mig ud i længere forklaringer om begrebet. Men meget forenklet handler det at have omsorg for jorden, for menneskene og en fair fordeling af ressourcerne.

Begrebet eller designet – eller hvad man nu vil kalde det – opbygger økosystemer til at være selvkørende. Det ligger op til at man kan producere egen mad i sin have, med endda en meget lille arbejdsindsats.

Bogen minder mig om at naturen er vores læremester.

 

Projekt Østershatte

Jeg må indrømme at lige nu savner jeg lys, varme og blomster i haven. Heldigvis går jeg snart igang igen med at så frø og idag er jeg begyndt på at dyrke mine egne svampe i vindueskarmen i mit køkken. Det er en fed oplevelse. Har du ikke prøvet endnu at dyrke din egen mad, så vil jeg opfordre dig til at kaste dig ud i det i år. Det er nemt og livsbekræftende.

Jeg vil i de kommende uger forsøge at dyrke mine egne svampe, ved hjælp af en svampeBox. Mit projekt har jeg netop begyndt i dag. Om 14 dage skulle jeg gerne begynde at høste lidt Østershatte i mit køkken. SvampeBoxen har jeg købt ved TagTomat HER.  Dyrkningen af mine egne Østershatte vil foregå hjemme i mit eget køkken. Bedre bliver det vist ikke…

Måske har du også har lyst til at prøve at dyrke svampe inden havesæsonen går igang?

 

 

Udstyr

Havebøger – et middel til at komme igennem vinteren?

havebøger

Det er ikke nemt at komme igennem januar og februar – når nu man dybest set gerne vil have fingrene i jorden, klippe en dusk krydderurter eller plukke en buket blomster i sin egen have. På denne årstid dykker jeg som regel dybt ned i min bogreol og finder bøger frem.

Eller også besøger jeg den lokale boghandler og køber et par nye bøger – altså havebøger.

Det er mit måde at komme igennem den våde, kolde og triste vinter. Januar og februar kræver en del bøger!

Jeg er lige blevet færdigt med to nye havebøger. De gav mig så meget at tænke over at de snart skal læses igen. Derfor lige en bog-anbefaling her og den anden anbefaling kommer snart. Det kunne jo være at nogle af jer andre har brug for flere havebøger – på samme måde som jeg har?

 

“Om” af Persille Ingerslev

Forlaget EGOLIBRIS

 

Jeg har gennem årene fulgt Persille på de sociale medier pga. af hendes smittende haveglæde, når hun gendyrker, fremdyrker og ikke mindst genbruger grøntsager og planter i hendes lille køkken på første sal. Derfor var jeg utrolig spændt på bogen, som er hendes forfatter debut. Jeg tror og håber at det blot er den første ud af en stribe skønne bøger.

Bogen er en biografisk roman, en slags krydsbestøvet hybrid som ikke passer ind i en kasse. Måske lidt ligesom Persille selv.

Da jeg læste Om blev jeg mindet om hvorfor det er så fantastisk livsgivende at arbejde med planter og grøntsager. Ja, vi ved det – men det ER simpelthen godt at blive mindet om at man bliver glad i låget!

I bogen fortæller Persille om sin tur igennem det kommunale system, på godt og ondt. Hun tager os med hvor det gør rigtig ondt, hvor hun er skrøbeligt. Men hun tager os også med i kampen om at dyrke afgrøder i sin baggård – når hun finder sin styrke – henter planter og grøntsager fra containere – og ikke mindst når hun overvejer spiselige afgrøder på gravsteder.

Uddrag fra bogen: “Jeg planter en stump ingefær og prøver at se ud i mørket, men det er svært, for vinduet er beskidt, og verden udenfor er så lys af jul og jul og jul. Inden i mig selv er jeg en gammel dame. Jeg er så gammel, at jeg kan mærke, når noget får mit ungpigesind til at danse – og det gør ingefær, når jeg planter den”…

 

En bog jeg får lyst til at læse igen og igen – den sætter tankerne igang og får smilet frem…

 

 

Interiør til haven, Udstyr

Fredagsforkælelse – når tulipaner hjælper…

drivhus

I haven er der ikke meget grønt at se – ja, den er faktisk nærmest grå at se på. Heldigvis har jeg i haven grønne buksbom der lyser op og giver håb om at alt bliver grønt og lækkert igen. Men det er godt nok svært at vente.

Hvor er det godt at den lokale plante-pusher har tulipaner og lækre løg der kan stilles ind på bordet. For savnet er der – selv om tulipaner hjælper på en ganske almindelig fredag i mit drivhus. Mit nye arbejdsforklæde hjælper faktisk også på humøret. Det har jeg i øvrigt lige købt i den fede butik Encoded i Værnedamsvej 10 i KBH – se hjemmesiden Encoded har her. Det er de små ting der tæller, ik?

 

drivhus

 

Jeg ved det ligner forår. Det er det bare ikke – men jeg kunne ikke vente. Så jeg slog mig ned i drivhuset, tændte for petroleumsovnen og nød en stund. Forsøgte at glemme at det er koldt og gråt.

Tænk hvad en buket tulipaner kan gøre.

 

 

Udstyr

3 havebøger fra reolen

havebøger

Jeg elsker mine havebøger som fylder meget i min bogreol. Faktisk bliver reolen fyldt mere og mere op, med spændende havebøger hvert år. På en regnvejrsdag, som der har været en del af denne sommer, er mine bøger blevet brugt rigtig meget. For jeg leder konstant efter nye ideer – min have er  jo altid i udvikling og jeg elsker netop denne del. Den kreative del. Mange spørger om jeg kan komme med ideer til gode havebøger. Det kan jeg da, så de 3 favorit bøger jeg læser lige nu kommer her:

 

3 bøger jeg er optaget af lige nu

 

Tagtomat – vejen til grønne fællesskaber i byen

En meget skøn havebog er bogen  “Tagtomat – vejen til grønne fællesskaber i byen”. Selv om man ikke bor i byen og er en del af et ejer-lejer eller andelsboligforening, så er det en fantastisk bog at læse. Bogen giver inspiration til at dyrke grøntsager på taget, i krukkerne eller i sin egen have. I et fællesskab eller blot alene. Man får lyst til at komme igang og det er det som jeg elsker ved denne bog.

 

“Enkle ting gør livet rigere: en tomatplante på taget af et skraldeskur i en baggård. Skulle det virkelig betyde noget og gøre en forskel. Faktisk. Det er de helt enkle og helt små ting der får os til at få øje på hvad der er på vej.”

Forord i bogen af Tor Nørretranders

 

Når jeg læser bogen får jeg lyst til at tænke endnu mere ud af boksen og bygge fede fuglehuse, insekthoteller, selvvandings planteflaske, plantekasser og meget mere. En guide til at bygge projekterne er nemlig i bogen, endda trin-for-trin. Hvis du er interesseret i bogen så kan bogen købes på Tagtomats hjemmeside HER. Eller hvis du hellere selv vil printe bogen, kan E-bogen købes billigt HER

.

Sådan skaber du rum i din have

Bogen “Sådan skaber du rum i din have” af Dorthe Kvist, beskriver nogle af de vigtigste principper, når man vil skabe rum i sin have. Det er en spændende proces, som også kan være udfordrende. Denne bog hjælper faktisk med at stille de gode spørgsmål, så man bliver afklaret med hvilken have der passer til ens personlighed.

Bogen er nem at læse og man får hurtig overblik over de forskellige elementer som Dorthe Kvist mener er vigtige, som fx. havens vægge og ydre rammer, havens indre vægge og havens loft. Hvordan man arbejder med sanselige rum i haven, fx. køkkenhave, vand i haven eller et område med dufte. Jeg syntes det er en virkelig god grundbog at have i sin bogreol.

Det er en bog som man kan læse mange gange og hvis du er blevet interesseret, så kan du finde den i den lokale boghandler. Har de den ikke hjemme, kan de bestille den hjem.

 

Kom videre med dit DRIVHUS

Jeg elsker at læse om alt hvad der har med drivhus at gøre, uanset om det er personlige historier eller om bogen handler om gode råd til hvordan man får mere udbytte af sit drivhus. Hvis du overvejer at anskaffe dig et drivhus, eller hvis du lige har fået et drivhus – så er denne bog af Lars Lund, et rigtig godt indspark til at komme igang.

Bogen er fyldt med mange grundlæggende råd, så man hurtigere bliver klogere på sit drivhus. De gode råd omhandler fx. gødning, lys, stormsikring, indretning og beliggenhed og mange andre emner.

Bogen findes i boghandlen eller kan bestilles hjem.

 

Hvilke bog er du mon optaget af lige nu?

 

 

 

Konkurrence, Udstyr

Vind en smart Waterwheel fra Fiskars

Indlægget er sponsoreret –  det er en konkurrence

Jeg er så glad for dette samarbejde, da jeg har fået mulighed for at give en af jer en Waterwheel fra Fiskars til en værdi a 599,- kr. Jeg elsker simpelthen godt havegrej og nu har jeg mulighed for at give en af jer en lækker Waterwheel med hjem i jeres egen have.

Jeg har fået nyt bed i haven og det det skal vandes en del. Så jeg bruger rigtig meget tid i haven med min vandslange i håb om at planterne snart vil slå rod. Lysten til et nyt bed opstod i foråret da jeg fik slotsgrus i haven og jeg har lige siden drømt om et rigtig frodigt bed. Men planter tager tid. Uha, jeg glæder mig til at blomsterne vokser sammen og får det vilde look som jeg har i resten af haven. Jeg har heldigvis lavet en del sommerblomster som skal i dette bed. De kan fylde bedet op mellem græsser og stauder.

Men lige nu skal bedet have vand – masser af vand.

 

 

Jeg krydser fingrer for at bedet bliver smukt inden haven åbnes op for haveinteresserede d. 3.-4. Juni 2017. Det er snart – jeg ved det.

Jeg elsker når det er nemt at vande, for så får jeg gjort det oftere. Især mine potter med Dahlia og mine højbede med radiser og salater skal vandes rigtig meget. Radiserne bliver sure, stærke og smager ikke godt, hvis de ikke får nok vand. Så det skal gøres.

Min nye vandslange er nem at bære rundt på og virker faktisk lidt som en støvsuger, da den har et rum til ekstra udstyr som følger med. Af tilbehør er der en vanddysse, samlemuffer og et lille stativ til at sætte slangen i. Det er rigtig praktisk når bedet skal vandes godt igennem, for så kan man jo selv lave andre ting, imens vandslangen står i sit stativ.

Det som jeg er mest vild med er at man kan bevæge sig 360 grader rundt og den følger med! Det er også nemt at rulle ledningen op igen. Virkelig nemt.

 

 

Det er dejligt når design er gennemtænkt. Min gamle vandslange, som jeg stadigvæk har i mit potteværksted slås jeg faktisk tit med, da den slår knuder på slangen når jeg går og vander. Det er ikke motiverende…

Jeg har en masse gamle vandningsudstyr liggende, de kan sagtens bruges sammen med Fiskars slange. Desuden har jeg et ophæng til væggen, så den har nu en fast plads på væggen på terrassen. Den er rimelig nem at tage ned og ligge på jorden – så nu har jeg ingen undskyldning for ikke at vande mine krukker og højbede.

 

Nu til konkurrencen

Du har mulighed for at vinde en Fiskars Waterwheel til en værdi a 599.- kr. hjem til din egen have. Det er den der er på billedet her under, det er str. small – dvs. den har 15 meter slange. Du deltager ved at lægge en kommentar, hvor du fortæller hvilke et af mine blogindlæg du bedst kan lide. Er det et blogindlæg skrevet om orangeri, høns, den spiselige have, havebesøg i andres haver eller noget andet? Hvad kan du lide?

Jeg er så nysgerrig – for jeg ved ikke hvad i nyder mest at læse om.

For at deltage, skal du skrive en kommentar inden fredag d. 23. juni kl. 12. Gaven sendes direkte til dig fra Fiskars.

Jeg trækker en vinder, ved at anvende Appén “Pretty Random” – så dit lod i konkurrencen svarer til det nummer din kommentar har i rækken af kommentarer.

Held og lykke

 

 

 

 

 

Favoritter, Udstyr

En kærlighed til vandkander

Afsløret – jeg har en stor kærlighed til vandkander. For da jeg først fik samlet mine vandkander – så blev det tydeligt at jeg har mange. Ikke for mange, der er jo altid plads til en til vandkande. Jeg elsker at vande mine krukker med dem, selv om det tager lang tid inden alle mine krukker er vandet. For jeg har mange krukker. Men det giver en form for ro, når vandet løber ud af den – så kan man ikke så meget andet end at stå og slappe af.

Dog må jeg indrømme at jeg ikke bruger dem hver dag, da jeg ikke har tid til det.

Jeg bruger faktisk også mine vandkander i haven til at skabe stemning og så er de lige ved hånden hvis nu man får lyst til at vande sine krukker. Vandkanderne ser nemlig rigtig fine ud ved siden af en krukke.

 

 

Der kommer hele tiden nye vandkander til markedet – med forskelligt design og pris. Der er en til enhver smag. Derfor syntes jeg at i skal møde min lille vandkande familie. Den er sammensat i stil og størrelser.

Jeg har 2 fine vandkander fra Haws, en gammel bulet fra min mands moster, en fra IKEA og en Xala Lungo vandkande og en fra Lene Bjerre. Resten kan jeg faktisk ikke huske hvor er købt henne.

Engang imellem er jeg heldig, når jeg falder over en brugt vandkande i en vintage butik. Den lille fine messing vandkande fandt jeg for eksempel i en fin vintage butik i København. Den er jeg rigtig glad for da den har en fin lang tud. Den er rigtig god til små potteplanter så den har en fast plads i orangeriet.

 

 

Jeg har 9 vandkander i vores lille have, men der er plads til en til – jeg har faktisk allerede en i tankerne…

Er der flere der samler på vandkander, eller er det kun mig?

 

 

Husk du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ude i højre side, så får du en mail når der kommer nyt på bloggen.

 

 

 

 

Orangeri, Udstyr

Zinkbakker – får man aldrig nok?

zinkbakker

Lige nu er der voldsom trængsel i mine zinkbakker, da de fleste frø er blevet til små planter i egen potte. Det kræver plads og mange zinkbakker til at undervande i.

Det varer heldigvis ikke længe før de små planter skal ud i krukkerne på terrassen og det ser jeg frem til. Jeg tror det bliver så godt! Men indtil da er der trængsel.

Jeg har rigtig mange zinkbakker som jeg har købt gennem tiden ved loppemarkeder, nogle købt i tilfældige butikker, 3 af dem har jeg endda fået lavet på mål ved en blikkenslager, så de passer til mine vindueskarme.

 

 

 

I år har jeg fået nye bakker til drivhuset og de er faktisk ikke af zink, men derimod lavet af aluminium. Dem er jeg overrasket blevet rigtig glad for, da de er mere robuste og ikke så bløde i materialet. Det er en stor fordel hvis man flytter rundt med bakkerne når der står planter i dem. Jeg flytter nemlig mine bakker meget rundt – efter lyset og væk fra kulden.

 

 

Mine nye aluminiums bakker er fra Zinkbakken og kan se HER. Jeg har iøvrigt også fået et nyt fint messing termometer til drivhuset. Jeg har aldrig haft et termometer derude, så det var vist på tide. Det kan købes HER.

Jeg får aldrig nok zinkbakker eller aluminiums bakker – kender i det? Der er altid en pose frø der ligger og venter på at komme i jorden.

Men nu må det godt blive bedre vejr!