Coronakuller og forårsfornemmelser
Annoncesamarbejde med Champost.
Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg er ved at få coronakuller. Jeg er for alvor begyndt at savne hverdagen, hvor man kan mødes med venner og familie. Men omvendt er jeg også taknemlig for at det er NU at virussen er i Danmark, da der er meget trøst at hente i vores haver.
Haverne er jo som om de plejer at være. Det giver i hvertfald mig en ro og ikke mindst tro på – at det hele nok skal gå.
Jeg må indrømme at når coronakulleren bliver for meget (det gør det jo) så hopper jeg i skoene og smutter ud i haven. Efter et par timer i haven – kan man jo kun være i godt humør.
Haven og drivhuset er ved at blive gjort forårsklar og det er i grunden en hyggelig proces. Jeg har vasket og ryddet op inde i orangeriet og i dag fandt jeg kapilærkasserne frem. Det er en absolut skøn fornemmelse at få gang i drivhuset igen!
Ovenpå kapilærkasserne ligger vi i år plantesække fra Champost.
Deres potte- og rosenjord er virkelig skøn, så vi fik lyst til også at afprøve deres plantesække. Jorden virker nemlig så fin og let – det elsker planterne. Så jeg er spændt på at se hvordan planterne udvikler sig og mon ikke vi får store og sunde planter.
Jeg glæder mig enormt til at få tomatplanterne ud i orangeriet, de står nemlig stadigvæk på kontoret. Der skal de blive lidt endnu, selv om det er svært at vente.
Tomatplanterne er ved at have en god størrelse, men det er for tidligt at sætte dem ud i drivhuset. De skal først plantes i plantesækkene til “mors-dag”. De kan jo få kuldeskader og det vil være kedeligt. Der er i øvrigt så meget man skal huske når man arbejder i haven. Derfor syntes jeg det er genialt med nogle af de gamle huskeregler, som siger:
Tomatplanter kan komme i drivhuset til mors-dag
Agurkplanter kan komme i drivhuset til fars-dag.
Det er til at huske, ik?
Det er skønt at have et drivhus og vi sætter virkelig pris på det. Lige nu er det fantastisk at sidde i solen i drivhuset, imens det blæser udenfor. På hylden under taget står alle sommerblomsterne, de vokser godt lige for tiden og det giver en lykkefølelse hver gang man kikker til dem.
Der er så meget godt i vente.
Luna nyder også at være ude i orangeriet og ja hun har fundet en god plads i sengen. Selv om det ikke liiiige var meningen…
Klem Maria