Kategori

Få flere planter i haven

Få flere planter i haven

En drøm af roser

Lige nu er roserne i haven så fantastiske! Jeg er fuldstændig vild med roser må jeg indrømme. Det har jeg nok egentlig altid været. Jeg syntes de er ret nemme og hvis man vælger sorter der remonterer – det betyder at roserne blomstrer flere gange – så får man utrolig meget glæde af dem hele sommeren. Vi har over 45 forskellige sorter sidst jeg optalte dem. Ja, her er tætpakket og det er lige præcis som jeg kan li det!

Da vi havde åben have, spurgte rigtige mange af gæsterne til hvordan jeg får roserne til at stå så flotte. Jeg har faktisk ikke tænkt over jeg gør noget særligt. Men når jeg besøger andres haver, kan jeg godt se mange er plaget af diverse sygdomme og lus. Det ses på især bladene.

 

 

Jeg tog en vigtig beslutning dengang jeg valgte at få mange roser i haven. De bliver sprøjtet gennem sæsonen med Rosmat og Calypso middel. Dette middel er dog ved at blive udfaset og mon ikke der kommer nye bedre produkter på markedet som er mere øko-venlige. Jeg håber det inderligt! For jeg ved at jeg ville blive ked af at se på syge roser, – så vil jeg faktisk hellere undvære dem i haven. Min erfaring er nemlig at det er den eneste måde at holde roserne sunde. Det er det som fungerer for mig. Jeg ved godt der er mange gamle tricks med sæbevand og diverse andre måder. Men det fungerer ikke for mig.

Er der nogle af jer der har god erfaring med andre måder at holde roserne sunde og raske på, så smid meget gerne en kommentar. Vi skal jo dele vores viden, ik?

Jeg har gennem årene holdt fast på min måde at holde roser nogenlunde sunde. Jeg vil så gerne dele min erfaring med jer. I håb om at mange af jer måske tør at begive jer ud i at få flere roser i haven igen. Denne gang uden at miste gnisten.

 

Opskriften til at få sunde roser

 

  • Fjern syge blade når du ser dem på roserne.
    Husk at tilgive dig selv, når du ikke når at fjerne bladene inden hele rosen er plaget af sygdom.

 

  • Sprøjt med Calypso og Rosmat begge er fra firmaet Bayer Garden – dette er altså ikke en reklame, blot et råd. Følg anvisningerne på flaskerne. Husk det er bedst at sprøjte morgen eller aften, når der ikke er udsigt til fuld sol eller regn. Bemærk: Calypso er på vej ud af markedet, mon ikke der kommer bedre produkter som er øko-venlige. Vi er mange der håber!

 

  • Sprøjt efter cirka 4 uger igen.

 

  • Giv dig lov til at få erfaring med dine roser. Husk det er ikke en konkurrence, så nyd processen.

 

  • Husk at gøde roserne løbende. Sidste gang man skal gøde roserne er i august måned.

 

 

Tro mig når jeg skriver at du når at opleve opture og ikke mindst nedture med dine planter. Smil og tag det hele med!

I disse dage bruger vi meget tid på terrassen og ikke mindst i haven. Vi forsøger at skrue tempoet ned, for det er jo nu man kan det. Det er så skønt at være i Danmark, når sommeren er så dejlig som den er lige nu. Min favorit sted lige nu er på terrassen eller i orangeriet eller…

Ja, det er faktisk svært at vælge…

 

 

 

 

 

Få flere planter i haven

Sommer i haven

Annoncesamarbejde med FISKARS.

Jeg er helt høj efter at have tilbragt en hel dag i haven. Jeg knus-elsker denne årstid så meget, at huset ikke bliver brugt meget i disse dage. Vi elsker at tilbringe tid i haven og i naturen. Det giver så meget energi.

Lidt havearbejde blev det faktisk til. Igen!

En ny rose er gravet ned i et bed og mine afblomstrende roser er nippet af. Nye buketter er bundet og sat ind i huset – og så har jeg bare nydt lidt tid i haven alene.

Tiden går ligesom i stå, når man er i haven. Det er mærkeligt, at tid kan opleves så forskelligt. Det er totalt afstressende, når man går rundt i haven – det er som haven nærmest sluger en. Altså på den gode rolige måde.

 

 

Jeg har været så heldig at få en rose forærende af min barndomsveninde, fra de små klasser i folkeskolen. Det er utroligt rart at have kontakt med hende og jeg er overlykkelig for at hun kom forbi med en lækker “Helga” rose. Den glæder jeg mig til at nyde og hver gang den blomstrer vil jeg tænke på hende.

I kender det sikkert – de der planter som man får fra familie og venner betyder ekstra meget.

Jeg har en staudespade fra Fiskars, som ikke er så stor, den redder mig hver gang når jeg skal grave i bedene i højsæsonen. Jeg kan nemlig grave rosen ned med denne skovl, da den har et smalt hoved. På den måde kan man grave uden at ødelægge de omkringliggende stauder. Det er ret smart. For jeg er typen der altid finder nye planter og får nye ideer selv – selv om det er sommer.

Det er ikke smart at grave når først sommeren for alvor er igang – jeg ved det – men jeg har valgt at omfavne mine skøre ideer. Sådan er jeg åbenbart!

 

 

Maden smager nærmest bedre når man sidder udenfor og derfor spiser vi mange måltider derude. Vi elsker at bruge orangeriet på de kolde dage eller de skønne sommeraftener bruges på vores terrasse. Anders tænder ret ofte op i vores gasgrill, så vi kan nyde de sidste timer udenfor. Jeg elsker når aftenen falder på og lyset tændes i haven. Det er bare så hyggeligt.

Vi får tit lækre simple grøntsager og en ting jeg bar MÅ anbefale er Portobello svampe – dem er jeg altså utrolig vild med for tiden. De er faktisk nemme at tilberede, de skal bare have en skive gedeost ovenpå sig og lægges på grillen. Det er nemt og lækkert og så kan de toppes med friske krydderurter fra haven – hvis man ønsker det.

 

 

 

 

Når vi sidder i haven er det super nemt bare at smide gryder på bordet. Det er en dejlig afslappede stemning når vi spiser udenfor.

Jeg bryder mig normalt ikke om gryder på bordet, men jeg har fundet de her sorte gryder og pander fra Fiskars som er rigtig smukke. Så nu er det helt fint – de passer faktisk til nogle af mine sorte gamle lerfade!

Åh – sådan en skøn stille aften på terrassen kan man leve længe på.

 

 

 

 

Få flere planter i haven

Min lille hemmelighed…

Annoncesamarbejde med Pindstrup. Mange har spurgt mig i forbindelse med arrangementer i haven, hvordan jeg egentlig får mine roser til at trives. Jeg har ikke ligefrem tænkt det var noget særligt, måske er det?

Men jeg ved det virker for mig.

 

Opstart af roser

Mine roser bliver sat i rosenjord når de bliver plantet i haven. Jeg starter med at grave et 40 x 40 cm stort hul. Den opgravede jord blandes med rosenjorden i forholdet 1:1 og ligges derefter ned i hullet igen. Så er jeg klar til at sætte rosen i jorden.

Det er en rigtig god start for roserne.  Faktisk er der gødning i jorden til de første uger, så man behøver ikke at tænke på rosengødning den første tid. Det er smart!

Nå ja, en klassisk fejl – husk rosen skal graves ned i jorden så man ikke kan se podetstedet, helst 5- 10 cm under jordoverfladen. Jeg må erkende at de første år som haveejer (ja, det er omkring 20 år siden) fik jeg det ikke altid gjort. Det er rigtig vigtig, så hvis man vil have succes med sine nye roser skal der altså graves!

 

Forår og roser

Når foråret kommer lægger jeg ekstra rosenjord omkring mine roser, det plejer de nemlig at elske! Det er en rigtig god måde at lave jordforbedring på.

Rosenjorden er en medium-grov spaghnum blandet med ler, der holder på fugtigheden og næringsstoffer. Roser må jo ikke tørre ud, så derfor er det helt perfekt. Rosenjorden som jeg bruger i haven finder du lige HER.

 

Pindstrup har i øvrigt også en skøn krukkemuld – som er fantastisk i krukkerne på terrassen. Den har jeg tidligere skrevet om lige HER.

 

 

 

Lige nu ligger jeg smukke rosenhoveder i skåle med vand. Det giver god stemning i hele huset og minder mig om at roser i haven er “et must”. Mine to nyeste roser hedder Koko Loco og Zumba og de er HELT fantastiske.

Sommerstemningen er lige ved at ramme haven og jeg trækker stikket ud i nogle uger. Det er sundt og jeg glæder mig. Måske nye ideer opstår imens man ligger i liggestolen?

 

Rigtig god sommer til alle jer der læser med her på bloggen!

 

 

 

 

Få flere planter i haven

Inspiration til valg af vækstlys

Det er fantastisk når det pipler frem med små frøspire i vindueskarmene, for så ved man det er forår! Jeg har manglet lys til mine små spire, da de begyndte at strække sig efter lyset. Jeg ved det ikke er optimalt – det giver simpelthen ikke gode planter.

Derfor har jeg købt tre plantekasser som har vækstlys til planterne. For hvis planterne skal trives skal de have godt med lys, så de bliver til små robuste planter.

Det kan faktisk være en udfordring at få lys nok til de små spire. Drivhuset er jo stadigvæk for koldt om natten lige nu. Derfor er det nødvendigt med vækstlys.

De nye plantekasser står indenfor i vindueskarmene, så jeg kan se til dem hver dag.

De kræver bare en stikkontakt – mere nemt kan det ikke blive.

Heldigvis!

 

IKEA’s plantekasse med vækstlys

IKEA’s plantekasse ligner et hus og er faktisk meget nem at samle. Den giver et rigtig godt vækstlys til de små spire. Kassen er samtidig meget pæn at se på og passer i størrelsen til en bred vindueskarm. Jeg er sikker på at der gennem foråret vil stå mange bakker med små spire, som med tiden bliver til de lækreste planter.

Vækstlyset er et hit, det er nemt at se da planterne trives. Men gid jeg havde flere af disse – faktisk gerne 10 stk af disse…

 

 

 

 

T3 & T6 plantekasser med vækstlys

Mine nye fede plantekasser T3 og T6 med vækstlys har jeg haft nogle uger nu. Den lille plantekasse som hedder T3, er rigtig fin på mit køkkenbord. Lyset er fantastisk til krydderurter, chiliplanter mm.

Den store plantekasse hedder T6 og den skulle fungere som min urtehave i køkkenet. Der skulle stå persille, purløg og dild i den. Men sådan blev det heller ikke.

De giver nemlig et rigtig godt lys, så derfor bruges de lige nu til de små tomatplanter som jeg selv har lavet. Tomatplanterne trives, fordi de får en masse vækstlys – uanset hvor mørkt et køkken de står i. Hvis du er blevet nysgerrig, så kan du læse mere om T3 her og T6 lige her .

Der er udviklet en app. til plantekasserne, som jeg dog endnu ikke har fået overblik over. Men det kommer…

 

 

Foråret er igang!

 

 

 

 

 

Få flere planter i haven

Dyrkning af dahlia i krukker – har du prøvet det?

Dahlia blomster – er der noget smukkere? Jeg syntes de er fantastiske i haven i august måned. Jeg elsker at lave skønne buketter gennem sommeren og det giver en fantastisk følelse at kunne plukke store buketter fra sin egen have.

Dyrkning af dahlia i krukker er faktisk utrolig nemt. Når jeg har plantet dem i mine krukker i foråret, så har jeg faktisk rigelige blomster til at plukke af helt ind til efteråret.  Så jeg plukker mange buketter lige nu. Blomsterne er så fine til at stå alene i en lille vase, men de er også rigtig skønne i en større buket som denne i min nye vase fra Nordahl. Er den ikke fin?

 

Dahlia – Cafe au lait.

 

Gitts perfection

 

Foxy Lady

 

 

Dyrkning af Dahlia i krukker

Rigtig mange spørger mig hvordan jeg får mine dahlia knolde til at blive til store planter med smukke blomster og  det er faktisk ret nemt. Men der er må ting som er gode at vide:

 

  • Køb dahlia knoldene i foråret.
  • Vær opmærksom på at knolden ikke kan tåle frost.
  • Hvis du har et drivhus eller et andet lyst og varmt sted, kan man med fordel opstarte planterne der i April måned.
  • Plant knolden i en lille potte med jord. Husk at knolden ikke skal have for meget jord over sig dvs. plant den ikke for dybt, jeg planter omkring 5 cm dybt.
  • Vand potten og efter noget tid begynder knolden at spire.
  • Vent til at den ligner en plante dvs. den har fået grønne blade, derefter planter du den i en blivende krukke.
  • Placerer krukken på en solplet på terassen. De elsker nemlig varme og sol.
  • Snegle elsker også dahlia, derfor behold dem i krukker på terrassen. Det er bedst – men det er bare min erfaring.
  • Husk at vande og gøde gennem sommeren. Jeg gøder med sådan nogle små gødningstabletter, det er nemt og passer derfor til mig.  De virker i 5-6 måneder, dvs. jeg gøder kun en gang med pillerne hele sommeren igennem. Det er de her – langtidsvirkende gødningstabletter.
  • Inden frosten kommer (omkring oktober) så tømmer jeg krukken og toppen klippes af knolden. Derefter lægges knolden til tørre, på en lys og tør FROSTFRI plet.
  • Når knolden er næsten tør så opbevarer jeg dem i kælderen på en rist, som er i et mørkt frostfrit rum – så de igen er klar til foråret!

 

 

Forresten var jeg i sommers forbi Danfoss Universe smukke Dahliapark, de har 5000 dahlia løg fordelt på 550 sorter! Det er en vild oplevelse at gå blandt så mange smukke sorter på et sted og de fleste har endda navneskilte på. Det er i øvrigt Nordens største Dahliahave og du kan læse mere om parken her.

 

 

 

 

Få flere planter i haven

Opskriften på et tilvokset bed på 4 mdr.

Indlægget er sponsoreret af firmaet Lundhede. På 4 måneder har jeg etableret et nyt bed, som er blevet rigtig lækkert og tilgroet. Rigtig mange tror bedet er et gammelt bed – da det er tæt og nærmest lidt vildt. Det er stauder fra firmaet Lundhede som har hjulpet mit bed godt på vej.  Det er kun 4 måneder siden der var græs på området i haven. Se tidligere blogindlæg hvor græsset blev fjernet i hele haven HER.

Mange spørger om opskriften på bedet, da det er skønt når bedet ser tilgroet og frodigt ud. Da jeg i foråret stod med et tomt bed måtte jeg være lidt kreativ, da jeg vidste at mange havegæster ville besøge haven og jeg ikke ville have det godt med et halvtomt bed. Jeg elsker det jo det vilde tilgroet look, som ikke kommer af sig selv.

Som virkelig IKKE kommer af sig selv.
Desværre.

Jeg stod med et nyt blank lærred, som et nyt bed jo faktisk er.

Kunsten at få et bed til at være tilvokset kan være svært og tidskrævende. Planter tager tid for at udvikle sig, med mindre man har mange penge og skruer planterne tæt sammen fra bedets begyndelse. Det har jeg ikke, men jeg har fundet min måde hvor jeg opnår den samme tæthed som med et gammelt sammenvokset bed.

 

 

Jeg styrtede ikke ned på planteskolen, som jeg for nogle år tilbage ville have gjort. Jeg forsøger at holde mig væk fra Impuls-køb,  selv om det er en fest, når man står i et plantecenter omgivet af de skønneste planter. Jeg elsker ellers en fest – blandt planter!

Mit impuls-gen blev tæmmet –  jeg tændt computeren og bestilt lækre planter. Tidligere har jeg købt planter på Lundhedes planteskole, de har været rigtig store og sunde – så derfor snuppede jeg lige endnu et par af deres stauder. De vil brede sig og givet bedet et vildt – men let look. Planterne er modtaget med posten midt i maj måned og de blev plantet i bedet derefter. Nu står de så fint og er en del af haven – som om de havde stået der altid.

 

5 favorit stauder i bedet

Mange har bedt om navnene på stauderne til åben have arrangementet, derfor kommer nogle af dem her. Jeg tjener aldrig penge på links – det er blot en service så man nemmere kan finde navnene.  Det kan nemlig være svært at finde det helt korrekte navn.

 

  • Sølvlys – CIMICIFUGA ramosa ‘Brunette’. Det er en fantastisk staude til at give højde i bedet og sølvlys kan du fx. købe HER
  • Ærenpris – Veronicastrum ‘Roseum’. Jeg elsker den lethed stauden giver, den kan du fx. købe HER
  • Alunrod – HEUCHERA hybrid ‘Jade Gloss’®. Den har et smukt mørkt løv og fine blomster – Alunrod kan du fx. købe HER
  • Pileurt – PERSICARIA amplexicaule ‘Alba’. Den er skøn – næste år bliver den fantastisk!  Pileurt kan du købe fx. HER
  • Ballonklokke – PLATYCODON grandiflorus ‘Fuji Pink’, den finder du HER

 

 

 5 skønne sommerblomster i bedet

Det som binder hele bedet sammen i år, er mine sommerblomster. De vokser så fint og fylder hullerne ud. De er dyrket fra frø, i små drivhuse indenfor og sat ud i bedet i maj måned. De har nu bredt sig godt og bliver ugentligt brugt i buketter. De giver bedet et vildt sammenvokset look, lige som jeg vil have det. Det er nemt og billigt at lave sine egne sommerblomster. Nogle af dem jeg har brugt i bedet har jeg listet op her:

 

  • Konge kommen – Ammi Majus
  • sort petunia
  • sort øjeblomst – Penny Black
  • Laksefarvet Vippeblomst – Alonsoa Warscewiczii
  • Morgenfrue – Snow princess

 

Vippeblomsten er rigtig fantastisk og den skal jeg afgjort også have i bedet næste år!

 

 

 

Få flere planter i haven, Gør det selv projekt

Zinkbakker – på en ny legeplads

Sponsoreret af Zinkbakken. Jeg har altid ønsket mig et lille sted i haven, hvor jeg kunne have et lager af stauder som bare stod i venteposition. Min eget lille lager eller en privat planteskole. Som man kunne bruge når der var et bed som manglede stauder eller til at tage under armen når man var inviteret i byen til middag.

Sådan et har jeg fået nu og jeg er rigtig glad!

 

 

Tanken om lige at suse ud på lageret, som andre stryger forbi køleskabet når de keder sig – kan jeg rigtig godt li. På mit nye lager har der stået stauder, sommerblomster, busktomater og enkelte chili. Dog er det nærmest tomt lige nu, da jeg har haft åben have og mange lige skulle have en plante med hjem.

Jeg er nu sikker på jeg hurtigt får det fyldt op igen…

 

Gør det nemt og simpelt

Engang imellem er det opløftende at gøre det simpelt og derfor er bordet lavet af nogle gamle paller som vi havde stående. Så det har kostet gratis.

Oven på pallerne har jeg sat zinkbakker fra Zinkbakken. De er lavet af en rigtig god kvalitet og kan holde til lidt af hvert. Zinkbakkerne som jeg har brugt koster 199,- kr. og det er disse HER.

Zinkbakkerne kan bruges til mange andre ting, når de ikke er fyldt op med planter på mit lager. De kan nemt bruges til at stille på bordet som en bakke, hvor man samler sine havesakse, planteskilte og andre haveting. Eller som et lille vandbad med en enkelt blomst liggende i.

På den måde kan zinkbakkerne bruges på mange måder og kan tages frem igen og igen.

 

 

Det er en fantastisk tid lige nu, hvor haven er så frodig og det hele står smukt. Man bliver simpelthen så glad i låget!

 

 

 

 

Få flere planter i haven

Vind 10 skønne frøposer og kom igang med at så

Sponsoreret indhold

 

Min gode haveven Lotte har startet et lille frøfirma op, som hedder Selvforsyning i byen. Her kan du finde de skønneste, sjoveste og mærkeligste frø man kan tænke sig. Det er tilmed nemt at bestille frøene og de kommer direkte hjem til din postkasse. I år skal jeg blandt andet prøve Sorte pæonvalmuer i haven og en bolsjefarvet rødbede i min køkkenhave.

Jeg elsker at der findes så mange muligheder når man køber frø. En solsikke er ikke bare gul, den kan være mørkerød og det bliver den i år i min have.  Hvis det altså lykkedes at få frøene til at blive til store sunde planter…

Jeg har allerede fået sået alt for mange frø, i år er det blevet til over 85 slags forskellige sorter. Hvis alle frø trives ryger det nemt op på 1000 planter. Ja, det har taget overhånd – jeg ved det.

Det plejer det at gøre.

Konkurrence

Nu til konkurrencen…

Du får nu mulighed for at få fingrene i 10 skønne frøposer efter eget valg, fra Lottes firma Selvforsyning i byen.

Du deltager ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet, så er du med i konkurrencen. For at deltage skal du skrive en kommentar inden mandag d. 27. 3 2017 kl 11.00. Du skal skrive i kommentaren herunder hvilke frø du helst vil vinde, bare nævn en enkelt fra Lottes hjemmeside HER

Gaven sendes til hele Skandinavien, direkte fra firmaet Selvforsyning i byen.

Jeg trækker en vinder, ved at anvende App’en “Pretty Random” – så dit lod i konkurrencen svarer til det nummer din kommentar har i rækken af kommentarer.

Så bliver det ikke mere nemt – hav en skøn uge!

 

 

Få flere planter i haven

Imens vi venter på forår – lidt om pelargonier

pelargonium

Det er skisme svært at være tålmodig, når sneen daler ned og udsigten til rigtig forår lader vente på sig. Jeg savner min grønne have, mit varme orangeri, blomster – ja, jeg kunne blive ved.

Men det kommer! Imens bruger jeg tiden på mine vindueskarme som er fyldt med potter. Det er nu at pelargonier skal klippes ned og nye planter laves. Det er tilmed nemt! Hvis dine pelargonier er begyndt at skyde igen efter at have været i vinterdvale, så er det ved at være tid.

 

 

Har du aldrig prøvet det før, så syntes jeg du skal springe ud i det.

 

Der er forskellige måder man kan gøre det på, men den her metode har jeg succes med:

  • Jeg klipper ca 8-10 cm af under bladpar og derefter fjerner jeg de nederste blade, hvis der er nogle.
  • Derefter gør jeg en potte klar med spagnum der er på forhånd vandet igennem og jeg har lavet et hul med en blyant, til der hvor stiklingen skal ned i senere.
  • Stiklingen dypper jeg ned i en lille bøtte med “Roddanner”. Det er et produkt man kan købe i de fleste havecentre, men mit har jeg købt i Harlem, New York – hvis du er blevet nysgerrig så læs om mit besøg i 2015 ved en planteskole i Harlem HER.
  • Derefter stikker du forsigtigt stiklingen ned i hullet og presser let sammen omkring stiklingen.
  • Så er det kun tålmodighed – for efter nogle uger har den dannet rod.

Voila – så bliver det ikke mere nemt! Til maj kommer de ud i krukkerne i haven. Forresten fik du set rabatkoden som gælder indtil på søndag, hvis ikke – så se HER.

Forår, nu må du gerne vise dig!

 

 

 

Få flere planter i haven

Rabatkode til lækre frø og havegrej

Sponsoreret. Lige nu har jeg sat hele mit kontor på standby, da det nærmest er umuligt at finde skrivebordet. Jeg har nemlig en masse mini drivhuse stående på bordet hvor det pibler op med frø. Det er så livsgivende og lidt dyrt. Det er svært at begrænse sig til få tomater eller blomster!

Derfor er jeg rigtig glad for at give jer mulighed for at få 15 % rabat på alle frø og havegrej på Florama.dk. Det gælder hele indkøbskurven ekskl. fragt! Brug rabatkoden “Livsnyderhaven” i feltet Gavekort inden betaling, koden gælder til og med søndag d. 12. marts 2017.

Har i mon set de lækre sorte planteskilte de sælger – jeg er vild med dem! Se HER

Der er virkelig forår i luften og jeg hopper i mine gummistøvler idag – orangeriet trænger til en oprydning!

God weekend