Tag

Inspiration

Indretning

Lav din egen blomsterkrans

Det er ret nemt at lave en krans med tørrede blomster og blade. Præcis derfor gik jeg igang med et lille projekt, hvor jeg lavede to kranse og måske i kan bruge dette indlæg til inspiration til selv at komme igang. Jeg brugte tørrede blomster, en limpistol og et par Strups ringe til at lime på.

 

Jeg nyder virkelig at sidde og fordybe mig i den kreative proces og ikke mindst at sidde og kikke på de smukke tørrede blomster fra min have. For mig giver den mening at beskæftige mig med blomster året rundt.

 

 

 

Tørrede bregner blev brugt som bund på den ene krans og de havde inden brug fået en omgang hårlak (for at de ikke skal drysse). Derefter limede jeg tørrede hortensia blomster på og en presset stjerneskærm på midten. Men det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan sætte på.

Forresten i skal endelig ikke opgive, hvis i gerne vil i gang med at lave en krans og i ikke har tørrede blomster i jeres skabe fra sidste sommer. Man kan jo købe en buket blomster, når man er i det lokale supermarked eller gå ud i sin have og kikke om der ikke er fx. stedsegrønne bregner man kan tørre.

 

 

Det var faktisk nemt at lave de her to blomsterkranse.

Dejlig uge til jer!

 

 

Inspiration

Inspiration til at udvikle haven til din drømmehave

Inspirationsaftenen er udsolgt! Det gik i øvrigt meget hurtigt. Faktisk oprettede jeg endnu en inspirationsaften i haven, nemlig d. 18. juni 2018 -men den er desværre også udsolgt! Det er så dejligt at få positiv respons, når nu man kaster sig ud i noget nyt. Af hjertet TAK. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt planlagt flere foredrag eller for den sags skyld flere åbne have arrangementer i år.

Men hvis du ikke nåede at få billet til inspirationsaftenen, så får du lige 5 hurtige indspark til at du kommer videre med din have. Husk det er kun som inspiration – taget ud fra mine egne erfaringer.

 

 

 

5 ideer til at udvikle haven til DIN drømmehave

 

Brug alle flader

Tænk på haven som om det var et hus. Brug gulvet, væggene og loftet. Er der ingen vægge eksempelvis på terrassen, så skab det. Hegn, store græsser o. lign kan udgøre vægge.

 

Ild og vand skaber stemning

Sæt et stort kar med vand frem og se hvad der sker! Læg skønne blomsterhoveder i, når overskuddet er til det. Det giver en dejlig effekt. Læg mærke til om karret tiltrækker fugle til haven og hvis det gør – så nyd at de bruger karret som swimmingpool. Forsøg dig frem med ild i haven. Sæt lanterner frem og se om det giver dig noget. Hvis du ikke kan mærke noget – så drop det!

 

Den spiselige have

Køb krydderurter, dyrk grøntsager eller køb en krukketomat. Er du lidt mere modig, så anskaf dig nogle høns. Prøv at mærke efter – kan du lide det? Ellers drop det, brug din energi på noget andet i haven.

 

På terrassen – hvad sidder du og kikker på?

Sørg for at du kikker på noget dejligt, når du sidder på din terrasse. Skjul det mindre kønne og forsøg at gøre dit blikfang smukt. Køb dine ynglingsplanter, krukker eller lign. Hyg op med tæpper og puder.

 

Vær tro mod dig selv

Det vigtigste punkt!

Forsøg at køre samme stil i haven, som den du har indenfor. Som regel har man indrettet sig i huset, som man kan lide det. Kik på din indretning og lad dig inspirere af det i din have. Her tænker jeg i dit valg af havemøbler, krukker og ikke mindst af havestilen.

 

 

Til jer der var heldige med at få billet til inspirationsaftenen i min have – jeg glæder mig til at give jer flere indspark.

Haveglæder og gode ideer skal nemlig deles.

 

 

 

Gode ideer

Inspirationsaften i Livsnyderhaven

På opfordring fra havegæster springer jeg ud i det – det bliver nu muligt at komme til en inspirationsaften i haven. D. 19 juni 2018 kl. 19.00 – 21.30 laver vi en VIP aften i haven med max 15 gæster. Desuden et foredrag med mig , med temaet “Hvordan kommer jeg videre med min have”. Vi tager en guidet tur i haven og ikke mindst et glas vin i orangeriet.

Jeg vil denne aften også give tips til at skabe stemninger i haven, da det er jo det som jeg selv dyrker. Rigtig meget endda!

Pris for dette: 175 kr.

Tilmelding på mail kontakt@livsnyderhaven.dk

 

 

Det har i øvrigt været en fantastisk oplevelse at holde åben have sidste weekend. At i kom SÅ mange forbi vores have har været overvældende for Anders og jeg. Tak til jer alle, uanset om i kom fra Norge, Sverige, sjælland eller Aalborg. Desværre fik jeg ikke hilst på jer alle sammen – selv om det var mit ønske.

Mange har skrevet til mig at oplevelsen har været stærk for dem og at de oplevede en ro i vores have. Det er skønt at høre.

 

 

Mange spurgte til Landhaves rustne selvvandingskasser som bla. stod bag orangeriet. De har virkelig været skønne her i varmen, da de har forsynet mine tomater med vand hver dag. Jeg har tidligere skrevet om dem, så derfor får i linket til mit tidligere blogindlæg lige HER.

Ligeledes spurgte mange til roserne i haven, da de står rigtig godt lige nu. Jeg skriver snart et blogindlæg som vil forklare hvordan jeg får dem til at stå så fine.

Småkagerne! Selv om jeg ikke lige frem er Mette Blomsterberg, så har mange spurgt efter min opskrift. De er friske og nemme at bage. Jeg har tidligere lagt opskriften på “småkager med rosmarin fra haven” ud på bloggen, så opskriften finder du lige HER.

Tak for jeres rosende ord om vores have. Har i tid og lyst må i meget gerne lave en anmeldelse af jeres besøg på min facebook side, på den måde kan andre læse om det var køreturen værd. Facebooksiden finder du lige HER.

Vi nyder i øvrigt at dele vores legeplads med jer!

 

 

 

Interiør til haven

Hyg op med lanterner i haven

Lanterner

Lys i haven gør en forskel – haven bliver levende når man bruger lys i haven.  Det er jo ikke raketvidenskab, men alligevel er det godt at blive mindet om det. Når de mørke vinterdage kommer, er det nemt at glemme det fantastiske uderum man har. Haven er der hele året og det kan man lige så godt udnytte!

En god måde at bruge havens rum på er at sætte lanterner derud med levende lys i. Det giver en nærhed og en intens stemning. Netop derfor nyder jeg på en mørk aften at tænde levende lys i haven.

Det kan være en jungel at finde de rigtige fede lanterner eller lamper, som giver det helt rigtige hygge lys. Jeg har gennem årene købt en hulens masse lanterner, som efter kort tid har fundet vej til den lokale genbrug. Jeg har som regel købt dem for små eller for billige…

Mine tre bedste lanterner

I år har jeg en del nye lanterner i haven og i drivhuset. Særligt tre af dem er mine favoritter, da de kan tilføre haven og drivhuset noget forskelligt. Jeg har sat link ind til hvor i kan finde dem, det er blot en service – jeg tjener ingen penge på det.

 

 

Jeg er rigtig glad for lanternen fra COZY room by Sika Design, som har det fineste hulmønster. Den giver et rigtig lækkert look, uanset om den står i drivhuset eller på trappen ved hoveddøren. Den hedder Drop lanterne og du finder Cozy room´s hjemmeside her.

 

 

En anden skøn lampe som jeg holder meget af er fra firmaet MUUBS. Den hedder Storm. Den er stilren og god i vindueskarmen eller på bordet i drivhuset. Jeg bruger den rigtig meget i drivhuset, det er lækkert med en lygte der er lavet af træ og som har en læderstroppe. Den skønne lygte fandt jeg her på MUUBS hjemmeside her

 

 

Udendørslyset fra Living by Heart har jeg haft en del af i de sidste sæsoner og det holder 90 timer! Jeg er vild med at det findes i flere farver og min favorit er den grønne eller sorte. Du kan finde Living by Heart her

 

 

I haven og i drivhuset er der så småt begyndt at være vinterstemning. Jeg nyder at gå og skabe stemninger i drivhuset. Det er skønt at sidde i drivhuset, når først pejsen er tændt, tæppet er taget frem og kaffen er hældt op – imens det rusker udenfor.

Nå ja forresten – hvilken af de 3 lanterner kunne du bedst lide?

 

 

 

 

 

Cph Garden adward

Danmarks bedste haveblog – pga. din stemme!

Danmarks bedste haveblog

Jeg er lige kommet hjem fra Cph Garden hvor jeg fik tildelt en Adward for Danmarks bedste haveblog. Jeg er overvældet og taknemlig over så mange har stemt på mig. Det var en fantastisk dag på Cph Garden, hvor jeg mødte en del af jer der læser med, men desværre kunne jeg ikke nå at få snakket med ret mange. Det undskylder jeg – for det er netop det som jeg sætter pris på. At udveksle ideer og dele fælles interesse uanset om det er altan, have eller drivhus.

Af hjertet tak for din stemme! Det giver mig lyst til at arbejde videre med haven og bloggen, som nu er kåret som Danmarks bedste haveblog.

Det er utrolig skønt at jeg kan se mange netop har tilmeldt sig bloggen via. nyhedsbrevet, Bloglovin eller på anden måde. Så velkommen til min legeplads, mit kreative rum som er min villahave i Aalborg.

De 4 andre vindere af Cph Garden Award i anden kategori, kan du i øvrigt læse om HER

 

 

Cph Garden 2017 er en fantastisk event, som slutter på søndag d. 25.06 i Valby. Du kan dog stadigvæk nå at deltage imorgen, programmet finder du HER.

Åbningsdagen var et fantastisk mix af 8 showhaver, bog-reception for havearkitekt Dorthe Kvist, lækre haveredskaber, foredrag og meget mere.

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige nu arbejder jeg i haven, for den skal være klar til næste weekend, for det er der jeg åbner vores have op for sidste gang i år. Det bliver ikke en showhave, men i vores have lever vi og nyder havens mange rum. Her er alt ikke perfekt, for det er lige præcis sådan vi kan lide det. Men når det er sagt så står haven lige nu rigtig smuk, blandt andet med mange roser, klatrehortensia, diverse stauder og hosta…

Har du lyst til inspiration fra flere haver, så er der næste weekend hele 3 haver åbent i Aalborg, så der bliver masser af inspiration til egne havedrømme. Haverne er åbent d. 1-2. Juli 2017 fra kl 10 – 17.

Se invitationen til åbent have i 3 haver HER.

 

 

Der er for øvrigt trukket en vinder til Fiskars Waterwheel konkurrencen! Det blev Anne-Marie, kommentar nr. 28 som har den spiselige have som favorit-indlæg.

Tillykke – du bliver kontaktet af mig.

 

 

 

Åben have

En weekend der vil blive husket!

Hold op en weekend vi har haft, hvor mange kom forbi vores lille have. Til vores åben have arrangement kom omkring 200 haveinteresserede forbi haven. Det var fantastisk at se vores have summe af liv – sådan er den bedst.

Rigtig mange havde spørgsmål til planter og andre til spændende løsninger til egne haverum.

Jeg håber at i alle fik det som i kom efter og ikke mindst at i fik mærket og oplevet vores byhave.

Orangeriet blev brugt og det var fantastisk at se mange af jer tage en kop kaffe ved langbordet. Rigtig mange af jer spurgte til min hængende have som jeg har lavet i et af drivhusene og den har jeg tidligere lavet et blogindlæg om. Se hvilke materialer jeg har brugt i blogindlægget HER.

 

 

Fik du ikke mulighed for at besøge os i sidste weekend, så får du nu mulighed for det igen.

Vi holder nemlig åben have for sidste gang i år:

 

lørdag & søndag d. 1. –  2. Juli 2017

kl. 10 – 17

 Steenstrupsvej 7, 9000 Aalborg

Entre 25 kr.

 

 

Iøvrigt får du næste gang mulighed for at besøge 3 haver indenfor 10. min. transport i bil. Jeg er nemlig gået sammen med Eges have og Idé haven om at åbne vores haver op på samme dag – i samme tidsrum.

 

Åben have i Aalborg

 

De kommende dage bliver med benene oppe, det var fantastisk at åbne haven op – men nu skal tempoet ned igen. Haven skal nydes fra en bænk.

Iøvrigt skal jeg snart til CPH Garden, mon vi ses der?

Kram til Jer!

Gode ideer, Gør det selv projekt, Orangeri

Den hængende have

For et par måneder siden fik jeg en ny ide til mit orangeri – nemlig den hængende have. Den opstod da jeg stod med alt for mange planter til et 29 m2 stort orangeri. Jeg ved godt det lyder vanvittigt, men jeg har alt for mange tomat- og chiliplanter. Derudover har jeg også sommerblomster….

Jeg skal ikke selv bruge alle planterne, da jeg altid laver planter til familie, venner og lidt til mit åben have arrangement. Forresten husk at haven snart åbnes op for alle haveinteresserede , hvis du er nysgerrig så se invitationen HER.

Nå men tilbage til  den hængende have – som jeg har lavet for at benytte mit orangeri i højden. Ideen kan også bruges andre steder f.eks. på en overdækket terrasse. Det er rimelig simpelt at lave sin egen hængende have, men her er en gør-det-selv guide:

 

Gør-det-selv

Jeg har brugt 3 vintage kasser, de er importeret fra B-Green, se iøvrigt hvor du kan købe dem HER. Jeg er ret vild med de kasser, som jeg også har brugt i mit potteværksted. De har en skøn patina og der er huller i, så jeg har beklædt kassen med en sort affaldssæk. Det fungerer rigtig godt.

Jeg har brugt 4 kroge til hver hængende kasse, krogene er købt i IKEA. De 4 kroge er sat på en wire, du kan også bruge en kæde hvis du har sådan en. Wiren er monteret i drivhuset, men de kan monteres mange andre steder f.eks på en veranda. Man skal dog være opmærksom på at kassen bliver tung, pga. vægten fra jorden.

Så skal de bare plantes til! Små busktomatplanter, radiser, salat, krydderurter og andet lækkert kan nemt sættes i kasserne.

Jeg har plantet 3 små tomatplanter af sorten Window Red Box og en række gule radiser i den ene kasse. I den anden kasse har jeg sat forspirede salat og lidt radiser. I den sidste kasse har jeg sat Chili i, de står løst da de skal med andre hjem, når tiden er til det.

 

 

 

 

 

Når mine tomater, som står i kapilærkasser, kommer til at vokse – bliver de nemt 2 meter høje. Så skal kasserne tages ned igen. Den hængende have er overstået. Til den tid er der blevet sommer og kasserne kan sættes direkte på terrassen.

Så har jeg salat, tomater og radiser lige ved hånden.

Det er da nemt!

 

 

 

Forår i haven

Marts måned – der er en masse der skal gøres i haven

Lad os bare se det i øjnene – der er en masse der skal gøres i haven i marts måned, hvis man skal være klar når haven folder sig ud. For nogle kommer det som en overraskelse, at man skal være igang allerede nu. Men jeg har travlt, rigtig travlt – både ude i haven og inde i mine vindueskarme.

Jeg har lavet en lille “to – do liste” til dig der er ny i haveverden, da der er mange der har efterspurgt sådan en. For hvad kan man egentlig gå igang med der ude?

Der er nemlig rigtig mange ting…

Læs mere…

Gode ideer

Det ses i detaljerne

Det er så fedt at arbejde med detaljerne i haven og jeg nyder hver gang jeg kommer tættere på det ultimative. Det er så skønt når man falder over den smukkeste staude, skønneste krukke, de fedeste udelys eller den lækre vandkande – så ved man man kommer nærmere sin egen drømmehave.

Som da jeg faldt over min dør hammer på Kreta i en lille butik tæt ved det brusende hav, der vidste jeg at jeg måtte eje den! Den hænger nu på døren ind til haven.

Eller som dengang jeg faldt over et spændende håndtag i London,  der måtte jeg bare have håndtaget med hjem til haven – på trods af jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge håndtaget til. Det hænger i orangeriet i dag som en lille detalje.

Mit store udelys fik jeg tilsendt af en skøn haveveninde, som jeg sender en lille tanke til hver gang det tændes.

Ideen om drømmehaven forandre sig år for år og ligeledes detaljerne. Haven udvikler sig hele tiden og detaljerne bliver bedre og bedre for år. Jeg kan godt lide en have er personlig, med skønne små personlige detaljer. Dog ikke for meget pynt. De små detaljer er med til at skabe den helt rigtige stemning i haven.

Hvordan ser din drømmehave ud – har den små personlige detaljer?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstyr, Vinter i haven

4. advent konkurrence – vind en altankasse

altankasse

Så er det sidste chance for at vinde en adventgave til dig selv

Jeg er rigtig glad for at give jer sidste mulighed for at vinde lækkert havegrej! Denne søndag har jeg i samarbejde med firmaet landhave.dk mulighed for at forkæle en af jer trofaste følgere med en altankasse på hjul til en værdi på 999,- kr.

Altankassen laves i galvaniseret jern eller i råjern som ruster med tiden. Jeg foretrækker selv råjern, da jeg godt kan lide patina og det vilde look. Men begge udgaver er skønne. Altankassen har målene 25 x 40 x 120 cm. Derudover kommer hjulene som er cirka 8 cm høje.

Gaven er sponsoreret af Landhave.dk hvis du er blevet nysgerrig – så se deres spændende hjemmeside HER eller deres Instagram profil HER.

altankasse

altankasse

 

Landhaves produkter er produceret i Danmark og holder til på Amager. Ideen er opstået udfra modul opbyggede sider som kan samles og blive til skønne højbede, altankasser o.lign. De er lavet ud fra ideen om at de skulle være dekorative og fleksible.

Altankassen er utrolig nem at køre rundt på terrassen, da den har 8 hjul. Det giver en fleksibilitet, som passer til mit “have temperament”. For jeg får hele tiden nye ideer og så kan jeg selv skubbe kassen rundt – på den måde kan nye haverum opstå på en eftermiddag.

Jeg har plantet Frosted Curls i altankassen – for jeg ELSKER græsser. Jeg kan ikke få nok af dem! Jeg elsker når vinden tager fat i de lange strå. Græsser er fantastiske i haven hele året.

Jeg er meget begejstret for altankassen, jeg har selv 2 højbede og en altankasse i haven. De er lavet af råjern – det giver en råhed til haven som jeg rigtig godt kan lide. Lige nu venter jeg på de ruster helt og jeg regner med de står smukke, når jeg holder åben have sommer 2017.

 

altankasse

altankasse

Konkurrence

Nu til konkurrencen:

Du får nu mulighed for at få fingrene i skøn altankasse på hjul til en værdi af 999.-kr. Du deltager ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet, så er du med i konkurrencen. For at deltage skal du skrive en kommentar inden fredag d. 23. December kl 11.00. Du skal skrive i kommentaren om det er på telefonen – ipad – eller computeren du læser min blog.

Gaven sendes til hele Skandinavien, direkte fra firmaet.

Jeg trækker en vinder, ved at anvende App’en “Pretty Random” – så dit lod i konkurrencen svarer til det nummer din kommentar har i rækken af kommentarer. Jeg starter med at tælle kommentar her på bloggen og fortsætter på Instagram.

OBS: man kan have et lod på bloggen og på Instagramman må gerne deltage begge steder!

Hav en skøn uge!